Debat
Arktisk Festival – følelsen af at blive set og hørt
Klumme af Josepha Kûitse Kunak Thomsen
Hvert år i slutningen af november afholdes Arktisk Festival i København. En festival, der spænder bredt fra kultur og forskning til fællesskab. Her mødes mennesker med tilknytning til Grønland, Island og Færøerne, og gennem oplæg, samtaler og kulturelle indslag bliver der skabt plads til fortællinger, perspektiver og erfaringer fra hele rigsfællesskabet.
Efter en fantastisk weekend i København til Arktisk Festival sidder jeg tilbage med en følelse af viden, kærlighed og lykke.
Lykke over, at der findes en festival, som rummer og giver plads til grønlændere. Både dem, der har noget på hjerte og ønsker at fortælle om deres oplevelser, og dem, der sidder blandt publikum og kan spejle sig i fortællingerne.
For det gør noget ved et menneske at føle sig set og hørt. Og måske endnu mere, når man samtidig føler sig forstået. Når man møder andre, der går rundt med nogle af de samme tanker, spørgsmål og følelser, som man selv gør. Derfor glæder jeg mig hvert år til festivalen. Jeg møder så mange gamle venner og ender altid med nye, dejlige bekendtskaber.
I år inviterede jeg en grønlandsk-svensk veninde med, som kom fra Sverige, hvor hun er vokset op. Jeg fornemmede, at de ikke på samme måde har et fællesskab af grønlændere i Sverige, og jeg ved, hvor vigtigt det nogle gange er at kunne spejle sig i dem, man ser. At kunne genkende sig selv i væremåden, i smilet eller bare i ånden. At føle sig hjemme blandt fremmede, som alle er lavet af det samme, som man selv er.
Under en poetisk oplæsning af Kuluk Helms fældede hun en tåre, netop fordi hun kunne spejle sig selv i hendes ord og oplevelser. Og det varmede mit hjerte at se hende få den oplevelse, som jeg selv har hvert år til denne fantastiske festival, der dækker alle afkroge af Grønland: fra politik til poesi.
Og måske er det netop dét, Arktisk Festival kan noget særligt med. Den samler mennesker på tværs af landegrænser, generationer og livserfaringer. Den giver plads til både de store politiske spørgsmål og de små personlige fortællinger. Fra politik til poesi. Fra forskning til fællesskab.
Jeg tror, vi alle har brug for steder, hvor vi kan genkende os selv i andre. Hvor vi ikke behøver forklare, hvorfor noget rammer os, eller hvorfor en bestemt fortælling vækker følelser. Hvor vi bare kan være til stede og mærke, at vi hører til.
For nogle er Arktisk Festival måske bare en festival i København. For andre er det et lille stykke hjem. For det føles sådan. Der er noget særligt ved ånden i den bygning. En følelse af hjem, genkendelighed og tryghed. Og det er måske netop derfor, jeg elsker at komme der, hver gang der sker noget. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen til næste år. Jeg kan i hvert fald love dig, at det er en herlig festival. Og hvem ved, måske finder du også et lille stykke af dig selv blandt alle fortællingerne.
Tusarfiks klummeskribenter: Egne fortællinger, tanker og syn på livet
Vi tror på i Tusarfik, at vi kan skabe en god debat, kulturforståelse og brobygning, når forskellige holdninger, livserfaringer og faglige indsigter mødes. Vores klummeskribenter leverer ikke journalistiske artikler – de leverer deres egne observationer, personlige fortællinger og skæve perspektiver på den verden, vi lever i.
Vi har i Tusarfik samlet en bred vifte af meget forskellige stemmer, som med hver deres baggrund og erfaringer kan gøre os klogere på emner de skriver om, give os aha-oplevelser, eller give os noget vi kan identificere os med. Fælles for dem alle er modet til at mene noget, have evnen til at udfordre status quo og viljen til at starte de samtaler, vi ikke kan komme uden om.


