Asii fandt balancen – og jagter stadigvæk toppen

Solen hænger lavt over kunststofbanen i det sydlige Aarhus, mens spillerne fra F.C. København samler sig efter endnu en dramatisk sejr i kvindernes 1. division. Kampen mod AIA Tranbjerg blev først afgjort sent, men endnu en gang var grønlandske Asii Kleist Berthelsen blandt de spillere, der trak læsset for københavnerne.

For hende er FCK ikke bare endnu en klub på cv’et. Det er også et nyt forsøg på at tage det næste skridt i en fodboldrejse, der begyndte, da hun som 14-årig forlod Grønland for at dygtiggøre sig i Danmark. Dengang gik turen til Fortuna Hjørring, som på det tidspunkt var dansk kvindefodbolds mangeårige flagskib.

I Hjørring blev hun en del af et ambitiøst elitemiljø, fik senere spilletid – som 17-årig – i en Champions League-ottendedelsfinale mod FC Barcelona og repræsenterede flere danske ungdomslandshold. Drømmen var dengang lige så klar, som den var krævende: seniorlandsholdet, udlandet og et gennembrud på øverste niveau.

Nu er hun 22 år, spiller for F.C. København og står igen foran et vigtigt skridt. Klubben er på vej mod Kvindeligaen, og internt er ambitionerne store. FCK vil ikke nøjes med at rykke op. Målet er på sigt at etablere sig i toppen af dansk kvindefodbold.

– Da jeg havde møde med trænerne og sportschefen, fortalte de, at ambitionen er top tre – ligesom på herresiden. Først handler det om at rykke op, og derefter om at etablere sig i toppen og på sigt spille Champions League, fortæller Asii Kleist Berthelsen.

Mere end bare fodbold

Men selv om ambitionerne stadig er intakte, er hendes tilgang til livet som elitefodboldspiller ikke helt den samme som tidligere.

Da Asii Kleist Berthelsen som teenager flyttede til Danmark, handlede næsten alt om at blive bedre. Træning, ekstra træning og konstant optimering fyldte det meste af hverdagen. Siden er både hun selv og hendes hverdag blevet mere nuanceret. En længere skadesperiode, studielivet i København og årene væk fra Grønland har givet hende et andet perspektiv på tilværelsen som elitespiller.

I dag fylder fodbolden stadig mest – men ikke alt.

– Da jeg var yngre, handlede alt bare om at optimere hele tiden. Ekstra træning, ekstra træning, ekstra træning. Men jeg har også lært, at man godt kan træne for meget. Nu prøver jeg at finde en bedre balance, siger hun.

Ved siden af fodbolden læser hun på Københavns Erhvervsakademi, og dagene er stadig tætpakkede. Morgentræning klokken otte bliver afløst af transport gennem København, undervisning, styrketræning og endnu et træningspas senere på dagen.

– Nogle dage er jeg først hjemme halv ni om aftenen. Så er der stadig lektier bagefter, siger hun med et grin.

Men hvor hun tidligere jagtede perfektion i næsten alle detaljer, forsøger hun i dag at holde fast i en mere afslappet balance omkring sporten. Hun fortsætter:

– Jeg tror ikke nødvendigvis, man bliver bedre af at kontrollere alting hele tiden. Nogle spillere måler søvn, kalorier og alt muligt andet. Det tror jeg mere bliver en byrde for mig end noget, der hjælper.

Skaden ændrede noget

Vejen mod topfodbolden har dog heller ikke været uden tilbageslag.

På et tidspunkt blev Asii Kleist Berthelsen ramt af en alvorlig skade, som holdt hende væk fra banen i flere måneder og satte karrieren på pause i en periode, hvor hun ellers følte, at udviklingen gik fremad. Opholdet uden for topfodbolden bragte hende samtidig tilbage til Grønland, hvor hun for første gang i mange år fik mulighed for at mærke en hverdag længere væk fra eliteidrættens konstante rytme.

– Jeg kunne godt mærke, at det faktisk var rart at være hjemme i Grønland igen. Men samtidig vidste jeg også hele tiden, at jeg skulle tilbage til fodbolden, fortæller hun.

Skadesperioden blev ikke kun en fysisk udfordring, men også en mental erfaring, som ændrede hendes syn på udvikling og ambitioner.

– Man lærer, at det er en lang vej. Tingene kommer ikke bare af sig selv. Man skal blive ved med at tro på, at arbejdet betaler sig.

Grønland sidder stadig i spillet

Selv efter mange år i dansk elitefodbold føler Asii Kleist Berthelsen stadig, at hendes grønlandske baggrund præger den måde, hun spiller på.

Det kommer blandt andet til udtryk i intensiteten, duelspillet og hendes direkte måde at udfordre modstanderne på. På banen skiller hun sig ofte ud med en mere fysisk og kompromisløs spillestil kombineret med hurtige driblinger på små områder.

– Jeg tror, jeg har taget noget med fra Grønland. Det der med at arbejde hårdt og spille lidt hårdere. Og så kommer meget af mit driblespil også fra futsal, siger hun.

Netop futsal og de mange timer med bolden i Grønland har været med til at forme hendes tekniske stil. Samtidig oplever hun, at opvæksten i Grønland har givet hende en særlig mentalitet.

– Man lærer måske lidt, at man skal kæmpe for tingene og arbejde hårdt for at nå sine mål.

Men den grønlandske baggrund fylder ikke kun i spillestilen. Den spiller også en rolle i hendes motivation.

Da hun selv flyttede til Danmark som 14-årig, fandtes der ingen grønlandske kvindelige fodboldspillere, som havde slået igennem på højt internationalt niveau. Derfor betyder det noget for hende, hvis hendes egen rejse kan få andre unge fra Grønland til at tro mere på mulighederne uden for landets grænser.

– Det motiverer mig faktisk meget, at andre måske kan se, at det godt kan lade sig gøre. Jeg håber, flere tør tage skridtet og prøve sig selv af i Danmark eller udlandet, siger hun.

Samtidig lægger hun ikke skjul på, hvor stort springet kan være for unge spillere, der forlader Grønland tidligt for at satse på sporten. Det handler ikke kun om niveauet på banen, men i lige så høj grad om sproget, ensomheden og evnen til at skabe et nyt liv langt hjemmefra.

– Det vigtigste er næsten, at man hurtigt får nogle relationer og føler sig tryg. Hvis man har det sjovt og føler sig hjemme, så spiller man også bedre.

Hun peger også på, at netop det sociale har været afgørende for, at hun selv fandt fodfæste i Danmark.

– Jeg tror, det har hjulpet mig meget, at jeg er ret åben som person og hurtigt lærer folk at kende. Hvis man ikke føler sig hjemme eller får nogle gode relationer, så bliver det også meget sværere at udvikle sig som spiller.

Jagten på det sidste skridt

Selv om F.C. København med stor sandsynlighed rykker op i Kvindeligaen, og klubben åbent taler om topplaceringer og Champions League på længere sigt, er Asii Kleist Berthelsen fuldt bevidst om, at konkurrencen samtidig bliver markant hårdere.

Flere nye spillere ventes ind til sommer, når FCK skal tage næste skridt som eliteklub, og som i store dele af moderne topfodbold er der ingen garantier – heller ikke for spillere, der allerede er en vigtig del af holdet. Hendes egen kontrakt udløber samtidig til sommer.

Alligevel virker hun bemærkelsesværdigt rolig omkring situationen.

– Jeg tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Og jeg føler egentlig, at jeg udvikler mig det rigtige sted lige nu, siger hun.

Roen skyldes måske også, at hendes blik på karrieren har ændret sig gennem årene. Hvor ambitionerne tidligere næsten udelukkende handlede om at nå toppen så hurtigt som muligt, tænker hun i dag mere langsigtet – uden at de store drømme er forsvundet.

Drømmen om udlandet fylder stadig meget hos Asii Kleist Berthelsen – og hvis hun selv kunne vælge, pegede rejsen gerne mod Spanien, hvor hendes favoritklub gennem mange år har været Real Madrid.

– Det er stadig en drøm at prøve mig selv af i udlandet. Det vil jeg rigtig gerne opleve, mens jeg stadig er ung, fortæller hun.

Samtidig er hun blevet mere bevidst om, at udviklingen sjældent følger en lige linje. Derfor arbejder hun i dag mere med konkrete delmål end med forestillingen om ét stort gennembrud.

Det handler om at etablere sig som en nøglespiller i FCK, starte fast inde og tage større ansvar i kampene – både ved at skabe chancer, lave assists og hele tiden udvikle sig lidt mere som spiller.

– Jeg er blevet bedre til ikke hele tiden kun at kigge langt frem. Man skal også kunne glæde sig over de små skridt undervejs.

Måske er det netop dér, forskellen ligger mellem den 14-årige pige, der rejste fra Grønland med en næsten kompromisløs tro på talentet, og den 22-årige spiller, der i dag står foran endnu et vigtigt skridt i karrieren.

Ambitionerne er stadig store. Drømmen om udlandet lever fortsat. Men vejen dertil handler ikke længere kun om at nå frem hurtigst muligt – den handler også om at kunne holde til rejsen undervejs.

Og måske er det netop den balance mellem tålmodighed, erfaring og fortsat sult, der kan bringe Asii Kleist Berthelsen frem til det gennembrud, hun har arbejdet hen imod gennem næsten et årti.