Budskab ved vælgermøde: – Vi mangler ægte ligeværdighed i rigsfællesskabet.

Der var ikke det store fremmøde, da Det Grønlandske Hus i København husede et vælgermøde med fokus på grønlændere i Danmark mandag aften. Det er landsorganisationen for grønlændere i Danmark, Uagut, der har arrangeret mødet mellem folketingskandidaterne og vælgerne. Formålet var at kandidaterne skulle blive klogere på den grønlandske del af befolkningen i Danmark samtidig med at de fremmødte kunne stille spørgsmål til politikernes holdninger.

Læs også Vælgermøder i Aarhus og Aalborg: – Politikerne skal huske os, når de træder ind på Borgen

Halime Oguz fra SF, Salik Rosing fra Alternativet og Nikolaj Bøgh fra Det Konservative Folkeparti havde valgt at bruge et par timer dagen før den store dag. Første store spørgsmål handlede om hvorvidt grønlændere i Danmark skal være et nationalt mindretal eller ej.

Halime Oguz fra SF sagde:

– SF vil støtte at grønlændere bliver et nationalt mindretal, hvis grønlænderne i Danmark selv ønsker det. Jeg er ikke sikker på om grønlænderne i Danmark ønsker at blive et nationalt mindretal. Jeg havde et tæt samarbejde med Aaja (Chemnitz, red.) og jeg vil fortsætte det samarbejde med de næste nye medlemmer af Folketinget fra Grønland bl.a. ved at arbejde for at der udarbejdes en handlingsplan for grønlænderes rettigheder.

Salik Rosing fra Alternativet sagde:

– Grønlændere i Danmark er en etnisk minoritet, og jeg tror at en anerkendelse af det vil hjælpe. For det vil betyde at man anerkendelse som danske statsborgere uden at være danske. Men der er forskel på grønlændere i Danmark og de tyske mindretal i Slesvig. Grønlændere bor spredt i hele Danmark, mens det tyske mindretal bor i et begrænset område, og det kommer til at have betydning for de indsatser, der så skal være for grønlændere.

Nikolaj Bøgh fra Det Konservative Folkeparti sagde:

– Hvis det er et stort ønske at grønlændere i Danmark skal blive et nationalt mindretal, så vil jeg bestemt arbejde for at undersøge hvad det vil betyde. Jeg vil helt klart arbejde for, at løse de udfordringer grønlændere i Danmark har.

Mere viden om Grønland og grønlandsk kultur

Spørgsmål om modersmålsundervisning blev også berørt af panelet og de fremmødte. Argumentet for modersmålsundervisning er bl.a. at grønlandske børn mister deres sprog, når familien flytter til Danmark. Lige nu er der kun tilbud om modersmålsundervisning i København, hvis der kan samles 12 børn i en klasse. Debatten om modersmålsundervisning flyttede sig dog hurtigt til den begrænsede viden der er om Grønland og grønlandsk kultur blandt den danske befolkning.

– Der skal være ordentlig undervisning om Grønland, Færøerne og Danmark – om rigsfællesskabet, sagde Salik Rosing fra Alternativet.

SF’s Halime Oguz udtalte:

– Der er ikke den nødvendige viden om rigsfællesskabet. Der skal åbenbart denne krise (Trumps interesse for Grønland, red.) til at vi fik fokus på Grønland, fordi der blev sagt tåbelige ting.

Udtalelser om mere undervisning af børn og unge om Grønland og grønlandsk kultur fik en af de unge fremmødte til at spørge hvad man så skal gøre ved de voksne, der udtaler sig racistiske.

– Der er en handlingsplan mod racisme med gode indsatser. Det er mit håb, at vi kan finde ud af hvor racismen bliver mødt. Med den viden kan vi gøre noget, sagde Halime Oguz.

Andre spørgsmål der kom frem under vælgermødet i København, er den direkte forskelsbehandling der er af grønlændere i Danmark i jobsøgningen, de dyre opkaldstakster der er fra Danmark til Grønland og de problemer der kommer af mangel på studieboliger. Paneldeltagerne satte pris på den viden de har fået ud af emnerne og lovede at have dem in mente, hvis de bliver valgt ind i Folketinget i dag.

Langsigtede løsninger

De grønlandske folketingsmedlemmer har hvert år arbejdet for, at der bliver afsat midler til forskellige projekter, der er til gavn for grønlændere i Danmark. Om det er støtte til de fire grønlandske huse eller andre kulturelle, sociale eller uddannelsesmæssige projekter, var der en enkelt præmis der var ens for alle. Midlerne der bliver afsat, er midlertidige. Der er hvert år risiko for, at et projekt må stoppe, fordi der ikke er midler til det mere. Julie Rademacher, forperson for landsorganisationen for grønlændere i Danmark, Uagut, var også enorm tydelig i sin retorik, da hun bad paneldeltagerne om at droppe ’sjatpisseriet’ for i stedet at arbejde for mere langsigtede løsninger.

– De grønlandske huse kæmper hvert år om midler til sociale og kulturelle projekter. Det store ønske er at der bliver afsat faste midler, så der kan være faste rammer til indsatserne, argumenterede Julie Rademacher.

Den udmelding fik støtte af hver paneldeltager på hver deres måde.

Salik Rosing gjorde opmærksom på, at de to grønlandske folketingsmedlemmer påtager sig opgaven med at forbedre forholdende for grønlændere i Danmark, selvom de er valgt ind som repræsentanter for Grønland.

Nikolaj Bøgh talte om at de konservative ønsker at rigsfællesskabet består, selvom Grønland ønsker selvstændighed, og vil derfor arbejde for, at den fokus på Grønland der er opstået, skal fortsætte bl.a. ved at få en rigsfællesskabsminister.

Halime Oguz vil gerne være med til at gøre forholdende bedre for de grønlandske huse og studieboliger til grønlandske studerende og ellers fortsætte det arbejde der er sat i gang under hendes tid i Folketinget.

– SF vil have at Mette Frederiksen fortsætter som statsminister. Jeg kan ikke se andre alternativer, sagde hun.

Ordstyrer ved vælgermødet Jens B. Frederiksen afsluttede mødet med et enkelt og klart budskab:

– Vi mangler ægte ligeværdighed i rigsfællesskabet.