Kultur

Danmark havde både gode og dårlige sider

Aqissiaq Jerimiassen er nu færdiguddannet som datatekniker og har allerede et arbejde hos Tusass hjemme i Nuuk, hvor han også har været i praktik.

Foto: Privat

Paornánguak Helene Kleist


23 marts, 2026



40-årige Aqissiaq Jerimiassen er nu færdiguddannet som datatekniker. En uddannelse der tager 5,5 år. Forinden havde han taget en elektronik fagteknikeruddannelse, og har derfor været i gang med en uddannelse de sidste 11 år. Nu er han rejst hjem til familie og job.

Aqissiaq Jerimiassen var i gang med en uddannelse, som elektronik fagtekniker, da han fik en praktikplads i Esbjerg i 2019. Han og hans kone og fire børn valgte at flytte, fordi det gav mening.

– Det har været en hård rejse, for min søn og jeg fik en diagnose for autisme. Der var op og nedture, for det er ikke en dans på roser at få en diagnose som voksen, når mit barn også havde fået en, fortæller Aqissiaq Jerimiassen.

Aqissiaq Jerimiassen var overbevist om, at han ville få mere viden, hvis han flyttede sin praktikplads til Danmark. Det holdt stik. Arbejdsgange er helt anderledes i forhold til

Grønland. Derudover kørte kommunen på en helt anden måde hvad angår, børneinstitutioner, folkeskole og andre områder vedrørende børn og familier.

– Vi var enormt glad for den struktur der er i Danmark. Også på arbejdspladsen og uddannelsesområdet. Men der var også en del negative ting, som jeg har brugt til at blive stærkere, som person, siger Aqissiaq Jerimiassen, som fik en stærkere grønlandsk identitet, da han flyttede til Danmark.

– Livsstilen i Danmark er meget anderledes og skal læres at begå sig i. Der har været mange misforståelser. Jeg var hjemme fra arbejdet, fordi jeg havde feber. Jeg fik efterfølgende skæld ud, fordi jeg ikke var taget til lægen. Vi bliver jo bare sendt hjem i Grønland, men i Danmark bliver man åbenbart undersøgt mere grundigt, så man får en diagnose for sin sygdom, siger han.

Rakket ned

Men negative oplevelser, som at blive set ned på, har Aqissiaq Jerimiassen også haft fornøjelsen af.

– Især den første gang Trump udtalte at han ønskede at købe Grønland. Jeg blev rakket ned af både lærere og medstuderende. De fortalte mig, at Danmark ikke havde brug for Grønland. Jeg gik til psykolog for min autismediagnose, hos en udenlandsk psykolog, som har taget sin uddannelse i Danmark. Det gjorde at jeg fik styrke til at komme igennem det, fortæller Aqissiaq Jerimiassen.

De oplevelser gjorde, at han arbejdede på at blive mere stolt af sin grønlandske identitet. Han lærte at læse kontrakter, og brugte dem til at beskytte sig selv.

– Jeg blev dygtig til at stoppe den ”danske humor”, som blev forsøgt brugt til at gøre mig mindre. Nogle forsøgte selvfølgelig stadig, men jeg stoppede dem med det samme. Jeg gennemførte samtaler med lærere med et vidne, for at stoppe den dårlige behandling af mig pga. min nationalitet, og den vej sikre en bedre kommunikation. Det hjalp.

Aqissiaq Jerimiassen har mange gange overvejet at give op. Det der har sikret, at han blev færdig med sin uddannelse er, at han ikke ønskede at tiden i Danmark skulle være spildt.

– Jeg havde mine håb med min uddannelse og så frem til at blive færdiguddannet. Derudover skulle min tid uden min kone og børn ikke være spildt.

Fået job i Tusass

Aqissiaq Jerimiassen søgte en praktikplads i Nuuk, og fik den. Det var egentlig ikke en praktikplads, men en rigtig stilling som mobil core specialist i Tusass han havde søgt. Det lykkedes med udsigt til en fast stilling, når han blev færdiguddannet.

– Da jeg fik praktikpladsen, flyttede vi tilbage til Nuuk. Jeg var på skoleophold, først tre måneder ad gange, og i takt med at slutningen nærmede sig blev skoleopholdene oftere, først to måneder ad gangen og siden en måned ad gangen.

– Det var selvfølgelig hårdt. Jeg savnede min familie rigtig meget og har ofte følt mig ensom. Opgaverne under skoleopholdet gav heldigvis en masse at lave, så det fik jeg tiden til at gå med.

Aqissiaq Jerimiassen er nu færdiguddannet efter at have været undervejs i 11 år.

– Det er ikke til at tro, at jeg endelig er færdig – især da jeg fik mine papirer. Mine forældre kom til overrækkelsen af mine uddannelsespapirer. Det var så uvirkeligt, at jeg var færdig og jeg skulle hjem. Nu er jeg startet på mit arbejde i Tusass, og har fået et ret stort ansvarsområde, som jeg kommer til at lære at udføre som tiden går.

– Og det var skønt at komme hjem til frost og frisk vejr. Der er så fugtigt i Danmark. Og bare følelsen af at komme hjem og forventningen om at se sin familie. Der er intet der kan overgå det, slutter han.