Det er hårdt men også givende at være bistandsværge

Bistandsværge, Nikoline Mortensen, er 72 år og havde tænkt sig at gå på pension for to år siden. Men der er mangel på grønlandsktalende bistandsværger her i Danmark, så hun fortsætter lidt endnu, bare indtil de sidste tre rejser hjem til Grønland.

– Når de sidste jeg besøger rejser, så stopper jeg. En kvinde rejste for nyligt fra Aarhus. Jeg fortsatte, fordi der er mangel på grønlandsktalende bistandsværger, forklarer Nikoline Mortensen, som begyndte at stille sig til rådighed i 1982, fordi hun ønskede at hjælpe grønlændere. Hun flyttede til Danmark i 1973 med sin kæreste, som hun blev gift med i 1976 og fik fire børn og 10 børnebørn med. Men det var først i 1990 hun sagde ja til at blive bistandsværge.

– Der er langt til fængslet i Albertslund (Herstedvester, red.), og man skulle egentlig bo på Sjælland for at være bistandsværge. Jeg fik derfor dispensation for at være bistandsværge fra Jylland, siger Nikoline Mortensen, som valgte at blive i Holstebro efter hun blev enke for 19 år siden.

Nikoline Mortensen tager stadig til Albertslund, når hun skal besøge indsatte på Herstedvester.

– Jeg besøger de resterende grønlændere der er på Herstedvester. Jeg gør det, fordi de dømte er mennesker som alle andre. De er dømt for en kriminalitet, og er langt fra deres familie, så de kan føle sig ensomme. Jeg føler, at jeg som bistandsværge er der på vegne af deres familie. Derudover gør de brug ag deres behov for at tale på grønlandsk, fortæller Nikoline Mortensen.

Skal matche sammen

Alle der har en dom i Grønland til forvaring eller behandling, skal have en bistandsværge. Men lige så snart man får en dom i Danmark ryger man ind i det danske system. Det grønlandske Hus kan dog i sådanne tilfælde sørge for, at den dømte får tildelt en omsorgsværge.

Det er Det Grønlandske Hus i København, som står for koordineringen af bistandsværger og omsorgsværger. Susanne Jensen, bistandsværgekoordinator, sørger for at matche de indsatte med de bistandsværger der er til rådighed.

– Lige nu har vi 49, der er dømt i Grønland til anbringelse eller behandlingsdom. Alle dømte skal have en bistandsværge, som skal være behjælpelig i retten, psykologsamtaler, det danske system, klager og meget mere. Jeg går op i, at bistandsværger passer sammen med den dømte. Nogle bistandsværger kan f.eks. ikke klare det, hvis en dømt har overfaldet børn. Det tager jeg hensyn til, fortæller Susanne Jensen.

Det Grønlandske Hus i København har lige nu 19 bistandsværger til rådighed. De fleste har en baggrund som socialrådgiver og SOSU-assistent, men Susanne Jensen fortæller, at der også er jurister og en tidligere departementschef iblandt dem.

– De er meget forskellige. Nogle af dem er rent grønlandsksprogede, og andre er dobbeltsprogede. Der er nogle dømte, som ønsker at have en dansk bistandsværge, så de kan lære sproget, siger Susanne Jensen.

Som Nikoline Mortensen sagde for oven, så er der mangel på grønlandsksprogede bistandsværger. Til det siger Susanne Jensen:

– Vi mangler omkring en håndfund bistandsværger. Kravet til dem er, at de udover rummelighed og robusthed, skal have hjertet med sig og kende til den grønlandske kultur, siger hun.

Nikoline Mortensen, som har 25 års erfaring, kender rollen ud og ind.

– Jeg var nervøs for den rolle jeg havde i starten. For hvad hvis det gik galt? Det hjalp enormt meget at gå til de to årlige kurser, der blev arrangeret. Så selvom det kan være hårdt at være bistandsværge, så er det enormt givende, og jeg bliver stolt når resultatet er positivt, slutter Nikoline.