Det handler om værdighed, muligheder og gensidig forståelse

Han bijobber som strategisk rådgiver for Grønlands Håndboldforbund, har været håndboldtræner i forskellige klubber og nu i Horsens, og er selv tidligere professionel håndboldspiller. Jakob Larsen har dog mere travlt med at sprede sine politiske budskaber i øjeblikket, hvor han stiller op til Folketinget for Radikale Venstre på Fyn.

Udover øget fokus på rigsfællesskabet, vil han være talerør for grønlændere i Danmark, hvis han bliver valgt ind til Folketinget på tirsdag.

– Hvis jeg bliver valgt ind, vil jeg arbejde for at være et stærkt talerør for grønlandske borgere i Danmark. Mange oplever udfordringer i mødet med det danske system – hvad enten det handler om sprog, uddannelse, sociale forhold eller manglende forståelse for vores baggrund. Her kan jeg være med til at løfte deres stemmer politisk og sikre, at deres erfaringer bliver hørt på Christiansborg, siger Jakob Larsen, da Tusarfik møder ham på Nordatlantisk Hus i Odense.

Jakob Larsen er født i Maniitsoq med en grønlandsk mor og en dansk far. Han er vokset op i Grønland, men har boet i Danmark siden 1994 for at tage sig en uddannelse og fokusere mere på håndbold på et mere seriøst niveau.

Jakob Larsen vil bruge sit mandat til at være brobygger mellem Grønland og Danmark.

– Relationerne mellem vores to befolkninger er stærke, men de bygger også på gensidig forståelse og respekt – og den kan styrkes. Derfor mener jeg, at vi allerede i folkeskolen bør undervise mere om Grønland, f.eks. gennem obligatorisk undervisning, temauger og undervisningsmaterialer, der giver danske børn en bedre forståelse af rigsfællesskabet.

– Derudover kunne man etablere en fond, hvor skoleklasser kan søge støtte til studieture til Grønland, så unge mennesker får mulighed for at opleve landet og kulturen med egne øjne. Det vil skabe stærkere relationer mellem kommende generationer, forklarer Jakob Larsen.

Sport er også politik

I sportens verden på verdensplan er der en holdning om, at sport og politik skal være adskilt. Jakob Larsen ser dog ikke noget problem i at han som sportsperson blander tingene sammen.

– Sport er også en form for politik, især grønlandsk håndbold. Vi er det eneste forbund i Grønland, der kan repræsentere flaget i den store verden. Vi har været til VM-slutrunder med herrerne tre gange, to gange med kvinderne og tre gange med ungdomsholdene. Hver gang vi er ude til mesterskaber, så har vi spillet med vores eget flag, så vi føler at vi er selvstændige i håndboldverdenen. Og den følelse er ægte for os, når vi synger nationalsangen.

– Og når Trump og hans mænd i USA rasler med sablen i forhold til at overtage os og ikke gøre os selvstændige, så bliver jeg oprigtig vred. Jeg mener derfor, at det er vigtigt for os, at vi indgår ordentlige alliancer med dem der har de samme værdisæt som os. Jeg tror derfor at vi skal have alliancer med Europa, Danmark og Norden, siger Jakob Larsen, som i den forbindelse ønsker at se på hvad der kan holde sammen på Rigsfællesskabet, fremfor at fokusere på de ting der adskiller os.

Folketinget har brug for en som Jakob

Det afgående medlem af Folketinget Aaja Chemnitz, har i sin tid på Christiansborg arbejdet hårdnakket for ”Intet om Grønland uden Grønland”, som Naalakkersuisut og de andre landspolitikere i Grønland har taget til sig. Netop dette budskab ønsker Jakob Larsen at fortsætte med.

– Jeg føler, at det danske Folketing har brug for at der kommer en med grønlandsk baggrund, som kender begge kulturer og har daglig kontakt med det grønlandske samfund. For selvom jeg har boet i Danmark, så har jeg været i Grønland flere gange om året via håndbolden, hvor jeg har været med til at arbejde for at styrke håndbolden.

Jakob Larsen mener, at de to grønlandske folketingsmedlemmer har gjort det rigtig godt, men fordi de er valgt ind via Grønland, har der været en holdning om, at de ikke skal blande sig i dansk indenrigspolitik.

– Jeg siger, at de skal blande sig, for dansk indenrigspolitik handler også om Grønlands politik så længe Grønland er en del af det danske kongerige. Jeg vil gerne som grønlænder i Danmark, når der bor 17.000 grønlændere i Danmark, have lov til at blande mig i sager der vedr. Grønland. Men det er også i de emner der vedrører grønlændere i Danmark. For der er mange grønlændere i Danmark der oplever udfordringer, som danske statsborgere, fordi systemet betragter dem som almindelige danskere, men glemmer at deres opvækst og kulturelle baggrund er helt anderledes, som hvis de kom fra et helt andet land i verden. Der er behov for, at den forskel bliver forstået blandt danskere her i Danmark, forklarer Jakob Larsen.

Nationalt mindretal

I forbindelse med høring om grønlænderes rettigheder på Christiansborg, lige inden statsministeren udskrev valg, blev spørgsmålet om hvorvidt grønlændere i Danmark skal blive et nationalt mindretal nærmest kastet op i luften. Landsorganisationen for grønlændere i Danmark, Uagut, har grebet bolden, og har meldt sig på banen for at arbejde for dette. Jakob Larsen er også klar til at smøge ærmerne op.

– Grønlændere i Danmark bør anerkendes som et nationalt mindretal, så de borgere, der har særlige sociale eller sproglige udfordringer, kan få den støtte, de har behov for. For mig handler det i sidste ende om værdighed, muligheder og gensidig forståelse – og om at sikre, at grønlændere i Danmark ikke bliver glemt, men bliver set som en vigtig del af rigsfællesskabet, siger Jakob Larsen.