Det var vigtigt for mig, at vi selv fortæller vores historier

Glæden strålede ud af Hans Henrik Suersaq Poulsens ansigt, da han efter forestillingen SUERSAQ og det efterfølgende talk mødte publikum i Lille Scene i Skuespilhuset på Det Kongelige Teater. Det er en glad og stolt skuespiller Tusarfik mødte.

– Det er en stor oplevelse. Jeg har selv altid drømt om, at historien skulle blive til en forestilling. Og ikke bare det. Folk skulle forstå, at vi selv har haft sådanne oplevelser. Vi ar hørt fortællinger om H.C: Andersen, Napoleon og mange andre, men ingen havde hørt om denne historie. Så det har været vigtigt for mig, at vi selv fortæller vores historier, siger han.

Læs også: Teaterforestillingen Suersaq: En vidunderlig og stor oplevelse

Hans Henrik Suersaq Poulsen har skrevet SUERSAQ sammen med Kimmernaq Kjeldsen, som var instruktør ved forestillingen.

Læs også: Teaterforestillingen Suersaq: En vidunderlig og stor oplevelse

– Vi har bygget det op helt fra bunden af, så jeg er selvfølgelig meget stolt over at nå så langt. Forestillingen er blevet virkelig godt modtaget af publikum. Klapsalverne var overvældende. Vi gik ud og ind igen, ud og ind igen, fortæller Hans Henrik Suersaq Poulsen om Danmarkpremieren.

Før teaterforestillingen SUERSAQ fik Danmarkspremiere den 28. maj 2026 blev det vist i Grønlands Kulturhus Katuaq i Nuuk.

– Det blev også vel modtaget hjemme i Grønland. Jeg er sikker på, at vi kommer til at rejse rundt med forestillingen (i Grønland, red.). Jeg håber det. Det var meningen at vi efter forevisningerne her i København skulle tage rundt i Grønland, men det gik galt med planlægningen. Men i 2027, midt i vinteren, kommer vi til at vise det ude på kysten, siger Hans Henrik Suersaq Poulsen.

Tekstning var en prøve

Det er første gang at en grønlandsk forestilling er blevet tekstet på en storskærm. Nunatta Isiginnaartitsisarfia (Grønlands Nationalteater) havde nemlig valgt ikke at vise teaterstykket på dansk – altså tilpasse til publikum.

– For mig er det vigtigt, at vi selv fortæller vores egen historie. Det er enormt vigtigt på nuværende tidspunkt. Bare med tekstning for oven. Jeg har selv set forestillinger i andre lande, f.eks. i Berlin var de på tysk tekstet på engelsk for oven. Det er helt normalt i andre lande, så hvorfor ikke også her? Vi behøver ikke at oversætte alt til dansk. Folk kan stadig følge med, og de kan føle historien og vores væremåde. Uden at vi skal tilpasse os, men dem der tilpasser sig. Det var en prøve, og jeg synes, at det gik meget fint, udtaler Vivi Sørensen, leder af Nunatta Isiginnaartitsisarfia (Grønlands Nationalteater).

Læs også: Grønlandsk teater indtager den fineste scene i Danmark

Hun er positivt overrasket over den gode modtagelse, og er glad for det valg de har taget for for at opretholde stykkets autencitet.

– Det blev virkelig godt modtaget af publikum. Bedre end hvad vi selv havde forventet. Klapsalverne var langvarige, for vi havde ikke regnet med det. Det især autenciteten de er glade for, fortæller Vivi Sørensen, som var dramaturg og producer for SUERSAQ.

Læs også: Grønlandsk teater indtager den fineste scene i Danmark

“Less is more”

Efter fredagens forestilling var der afsat tid til en såkaldt “Talk”, hvor Hans Henrik Suersaq Poulsen, Vivi Sørensen og Joelle Peters, skuespiller fra Canada og First Nation Artist, havde en samtale med Cecilie Ullerup Schmidt som moderator. Samtalen foregik på engelsk, og det vigtigste emne under den samtale er den grønlandske fortællertradition.

– Vi har en en beskrivende og simpel fortællertradition i vores kultur, hvor vi bruger vores arme og krop i fortællingen. Less is more, sagde Vivi Sørensen, med henvisning til at lytterne selv udfylder hullerne i en fortælling.

Publikum fik mulighed for at kommentere og stille spørgsmål til panelet. De vigtigste budskaber fra publikum var, at det var en stille og rørende forestilling.

– Vores historier er altid blevet fortalt af udefrakommende. Nu fortæller vi vores egne historier, og i stedet for hele tiden at tilpasse os, så valgte vi at fremføre forestillingen på grønlandsk. Det handler ikke om, at vi ikke vil samarbejde, men ved at bruge vores eget sprog, får vi mulighed for at vi kan være os selv, forklarede Vivi Sørensen.