Samfund

Eneste grønlandske præst i Danmark: – Den grønlandske menighed bliver forsømt

Marianne Lynge Krog er oprindeligt fra Qaqortoq, men bor i Århus.

Foto: Privat

Bibi Nathansen


5 april, 2026



Præsten, Marianne Lynge Krog, er den eneste grønlandske præst i hele landet, der udøver sin præstegerning på grønlandsk. Hun mangler i dén grad en kollega.

Vi er omkring 17.000 grønlændere, som bor i Danmark – og der er lige nøjagtig én præst, der kan betjene os på grønlandsk.

– Jeg mangler minimum én kollega. Den grønlandske menighed i Danmark bliver forsømt, siger den ene grønlandske præst i Danmark, Marianne Lynge Krog.

Udover at befolkningsgruppen mangler kirkebetjening, kan præstefaget som ene grønlandsk præst i Danmark, føles ganske ensomt.

– Jeg har ikke nogen at dele arbejdet med i hverdagen. Man skal vænne sig til det, for i starten var det meget ensomt, siger Marianne Lynge Krog.

Der er for eksempel ingen grønlandske påskegudstjenester i København i år, selvom påskedagene er kristendommens allerhelligste og vigtigste dage.

Et sidste farvel

Marianne Lynge Krog, som har været eneste grønlandske præst i Danmark i mere fem år, rejser landet rundt for at udføre sit arbejde, for på andre – og også vigtige – tidspunkter, er der et stort behov for hende.

– Jeg har ikke mange dåb eller vielser. Men jeg besøger folk på plejehjem og er hos mange døende. Og så har jeg mange bisættelser, siger præsten.

Marianne Lynge Krog fortæller Tusarfik, at patienter, der kommer lang vejs fra, ikke har en præst at lette hjertet med.

– Er der sjæleomsorgssamtaler nok? Nej. Vi skulle gerne give omsorg til menneskers sjæle. Der er stort behov for folk at have nogen at snakke med, siger 60-årige Marianne Lynge Krog.

Et andet folk

Den gør ikke præstearbejdet lettere, at den grønlandske befolkningsgruppe er spredt for alle vinde i Danmark, og det gør, at Marianne Lynge Krog ikke føler, at hun er nok sammen med menigheden.

– Det er ellers så vigtigt ikke at blive mærkeliggjort eller gjort anderledes. Men vi er bare et andet folk, og der mangler kendskab til den grønlandske kultur, og sprog. Og der mangler tillid blandt andre præster og den grønlandske menighed i Danmark, siger Marianne Lynge Krog.