Samfund
Få sager genbehandlet: Politikere slår alarm
Qarsoq Høegh-Dam vil have undersøgt hvorfor så få anbringelsessager med grønlandske børn er blevet undersøgt af VISO.
Foto: Privat
Et år efter en ny lov skulle sikre retfærdig behandling af anbringelsessager med grønlandske børn, er kun 16 sager blevet gennemgået. Det får nu politikere til at reagere.
– Alarmklokkerne ringer, siger Qarsoq Høegh-Dam, der er folketingsmedlem for Naleraq, til KNR.
Sidste år trådte en ny lov i kraft, der havde til formål at genbehandle sager, hvor der er brugt standardiserede psykologiske tests på grønlandske familier. Tests, der længe er blevet kritiseret for at være udviklet til dansk kultur og derfor potentielt kan være problematiske at bruge på folk, der er opvokset i en grønlandsk kultur.
Et år efter har Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) modtaget 47 sager fra kommunerne. Heraf er 16 sager afsluttet. I 14 af dem vurderes testene ikke at have ført til forkerte afgørelser, mens to sager er blevet anbefalet genoptaget.
Det lave antal sager vækker bekymring hos Qarsoq Høegh-Dam.
– Vi har hørt mange personlige beretninger og set organisationer råbe vagt i gevær. Hvad er det, der foregår, når der kun er behandlet 16 sager? Det er vi nødt til at få undersøgt nærmere, siger han.
KNR har også talt med Naaja H. Nathanielsen, der er valgt ind i Folketinget for IA.
– Antallet af genbehandlede sager virker umiddelbart lavt. Når der er dannet en ny dansk regering, vil vi undersøge, hvilke årsager der kan ligge bag, siger hun til mediet.
Der er ifølge VISO omkring 416 børn og unge med grønlandsk baggrund anbragt uden for hjemmet i Danmark. Man ved ikke, i hvor mange af disse sager der er brugt standardiserede psykologiske tests.
Det er kommunerne, der har ansvaret for at sende sager ind til vurdering.
