Fælles værdier gør partnerskabet tættere

”Grønland har brug for Den Europæiske Union, og Den Europæiske Union har brug for Grønland.” Det sagde formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen, Demokraatit, under sin tale i Europa Parlamentet i Strasbourg den 8. oktober 2025. Han henviste i den tale til det mere end 40-årige samarbejde Grønland og EU har haft.

Grønland meldte sig selv ud af EU – der dengang blev kaldt EF – ved en folkeafstemning i 1982. Og siden Grønland reelt kom ud af EU i 1985 har der været et samarbejde, hvor EU opretholdt sine fiskerettigheder i grønlandsk farvand mod, at Grønland fik økonomisk kompensation. Denne fiskeriaftale blev i 2007 udvidet til en partnerskabsaftale, som også omfatter uddannelse, råstoffer, energi, biodiversitet, forskning og klimaforandringer.

Som tidligere koloni af et EU-medlemsland er Grønland med i aftalen om Oversøiske Lande og Territorier, OLT. Formålet er at fremme OLT-landenes økonomiske og sociale udvikling og skabe nære økonomiske forbindelser mellem disse lande og EU. Ordningen giver også toldfri adgang til EU’s indre marked, fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser og mulighed for at søge midler fra EU.

Muligheden for at søge midler fra EU har bl.a. givet:

• Nalik Ventures mulighed for at udvide sine tilbud om rådgivning og finansiering til bl.a. iværksættere og nyoprettede virksomheder, som skal give mulighed for en god opstart og et stærkere fundament til at overleve.
• Folkeskoler og ungdomsuddannelser i Grønland mulighed for at søge om at deltage i EU-programmet Erasmus, som er en indsats for at fremme mobilitet og samarbejde indenfor uddannelse, ungdom og idræt. Formålet er at give enkeltpersoner mulighed for at udvikle deres faglige og personlige kompetencer gennem ophold i udlandet.
• Asiaq – Greenland Survey mulighed for at deltage i international forskning i klimaforandringer, såsom EU’s Icelink-projekt, som undersøger klimaforandringernes konsekvenser på havis og gletsjere, samt følgevirkningerne på de lokale klima og økosystemer.

Hvorfor EU vil Grønland

Chef for EU-kontoret i Grønland, Simon Bojsen-Møller. Foto: John Præstegaard

Chef for EU-kontoret i Grønland, Simon Bojsen-Møller forklarer i videoen ”Grønland og EU: Et partnerskab over Atlanten i 40 år”, hvorfor EU er interesseret i at blive ved med at udvikle sit samarbejde med Grønland:

– Når man laver et partnerskab, så kigger man på hvor man har fælles interesser. Alle forstår vigtigheden af at støtte uddannelse. En anden ting er værdier, hvor en af dem er hvordan vi arbejder mod klimaforandringerne. En af de store prioriteter i Europa er den grønne omstilling. Mange af de processer i den grønne omstilling kræver at man bruger mineraler, som findes i mange forskellige lande inklusive Grønland.

– Der er en klar interesse i den europæiske side at udvikle en sektor, hvor vi arbejder sammen med et land vi deler værdier og interesser. På Grønlands side er der mulighed for en diversificering af økonomien. På vores side er der mulighed for at diversificere forsyningskæderne, som den europæiske industri er afhængig af, for bl.a. at være i stand til at møde de politiske krav vi har i Europa om den grønne omstilling, siger Simon Bojsen-Møller.

Naalakkersuisut vil udvikle samarbejdet

Grønlands udenrigs-, sikkerheds og forsvarspolitiske strategi for 2024-2033 tegner retningen for det udenrigspolitiske relationer Grønland har bl.a. med EU. Her fremgår det, at Grøn Vækst nu er en del af samarbejdet mellem EU og Grønland, og at samarbejdet om råstofferne skal fortsætte og udvikles yderligere. I den forbindelse blev der i 2023 indgået en politisk aftale om et strategisk partnerskab for bæredygtige værdikæder for råstoffer.

Naalakkersuisuts interesse for en tættere samarbejde med EU er dermed slået helt fast. Jens-Frederik Nielsen sagde det også meget tydeligt under sin tale 8. oktober 2025:

”Når vi ser fremad, ønsker vi at fortsætte med at styrke og udvikle vores samarbejde og partnerskab med EU. Verden ændrer sig hurtigt, og der opstår nye udfordringer. Jeg tror, at Grønland kan tilbyde løsninger til EU, og at EU kan tilbyde løsninger til Grønland. Det skaber nye muligheder for os begge på gensidigt fordelagtige vilkår.”

Delte meninger i Inatsisartut om EU

Og Naalakkersuisuts linje støttes fuldt ud af formand for Inatsisartuts Udenrigs- og sikkerhedsudvalg, Pipaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit. Hun siger bl.a. i den grønlandske podcast ”Kalaallit Nunaat EU-lu: Suleqatigiinneq imaluunniit naamik” – på dansk, Grønland og EU: Samarbejde eller ej:

– EU og vi har de samme værdier om demokrati og alles ret til at stemme. Vi kan se i USA, at kvinders rettigheder er blevet indskrænket og LGBTQ+ og regnbuefamilier samt ikke hvide og ikke engelsktalende bliver udsat for forfølgelse. Bare det at EU og vi har de samme velfærdssystemer, hvor alle kan tage sig en uddannelse og tage til læge, betyder at vi er ret ens.

– Derudover er der mange lande og sprog i EU. Vores eget sprog er anderledes – ikke engelsk. EU giver plads til forskellige sprog og kulturer. Det passer rigtig godt til os, for vi er et lille folk med vores eget sprog. Der er andre i EU, som har det på samme måde som os. Derfor passer det os rigtig meget at skulle samarbejde med EU, forklarer Pipaluk Lynge.

Oppositionspartiet Partii Naleraq er åbne for muligheden for at samarbejde med andre lande, akkurat som alle andre partier i Inatsisartut. Men i spørgsmålet om et samarbejde med EU, siger formand for Partii Naleraq og medlem af Inatsisartuts Udenrigs- og sikkerhedsudvalg, Pele Broberg i samme podcast:

– De lande der har haft kolonier, er europæere. De ønsker at fastholde Grønland som koloni. De bruger skræmmekampagner for at vi skal fortsætte med at samarbejde med europæere. Og det på trods af, at det er dem som har gennemført spiralkampagne, tvangsfjernet børn og stjålet land.

– Vi kan først få et ligeværdigt samarbejde med EU den dag vi kommer ud af Kongeriget Danmark. Så længe vi er med i OLT, og så længe vi ligger under Danmark – for vi er ikke os selv i EU, så har vi ikke vores egen aftale med EU, selvom vi har en repræsentation. Derfor giver det ikke mening at søge samarbejde med EU, så længe vi ikke er en selvstændig stat, udtaler Pele Broberg.