Folketinget ansætter nu grønlandske simultantolke

– Jeg er enormt glad for det. Også fordi den første ordning ikke var holdbar. Altså at jeg selv skulle oversætte det jeg har sagt på grønlandsk til dansk, og dermed gentage det jeg lige har sagt på grønlandsk på dansk, siger Aki-Mathilda Høegh-Dam, medlem af Folketinget, Siumut.

I maj 2023 holdt folketingsmedlemmet sin første tale på grønlandsk i forbindelse med debat om rigsfællesskabet. Folketingets Præsidie besluttede efterfølgende at de nordatlantiske medlemmer kunne få forlænget taletid, hvis de holdt tale på deres eget sprog og skulle så selv oversætte deres egen tale efterfølgende. Til det kunne de nordatlantiske parter fra Grønland og Færøerne få et tilskud på 67.000 kroner om måneden til oversættelse.

Aki-Mathilda Høegh-Dam fortsatte sin kamp. Hun krævede at der i stedet blev indført simultantolkning, som vi kender fra Inatsisartutmøderne i Grønland.

– Formålet er at en grønlænder skal kunne vælges her til (Folketinget, red.) selvom man ikke er flydende i dansk. Men også grønlændere i Grønland, som forstår fint dansk, mister lysten til at følge med fordi der bliver brugt ord på dansk, som er svære at forstå. Så det handler også om retten til at kunne følge med og forstå de budskaber der er vedrørende Grønland, forklarer Aki-Mathilda Høegh-Dam, som er glad for resultatet af den kamp.

– Det var et stort skridt, så jeg er virkelig glad for resultatet og håber at det vil være med til at styrke muligheden for at følge med i grønlandske anliggender, siger hun.

Alle skal kunne stille op

Et flertal i Folketingets Præsidium besluttede i december 2024, at der under visse debatter i Folketingssalen skal simultantolkes til og fra grønlandsk. Folketingets Administration arbejder derfor på at opbygge den nødvendige og tilstrækkelige kapacitet, og i den forbindelse er administrationen i gang med at ansætte egne simultantolke.

Aki-Mathilda Høegh-Dam har en forventning om, at grønlandsk simultantolkning vil være til gavn på flere områder.

– Vores landsmænd vil kunne forstå hvilke budskaber der kommer fra Folketinget, især om grønlandske anliggender. Vi har ret til at følge med – også på vores eget sprog og forstå det fyldestgørende.

– Da jeg stillede op til Folketinget i sin tid fik jeg at vide, at jeg kunne stille op fordi jeg var velformuleret på dansk. Så betyder det, at mange som ønsker at stille op, nærmest bliver fjernet fra listen, fordi de ikke er gode nok til at tale dansk. Jeg er derfor også rigtig glad for, at retten til at stille op, nu gælder for os alle. Det vil sige, at uanset om du ikke er dygtig til dansk eller slet ikke kan tale dansk, så kan du nu stille op og kan nu få opbakning efter du er valgt ind, forklarer hun.

Debat har skabt forståelse

Det grønlandske sprog er nu blevet ligestillet med dansk, når grønlandsrelaterede emner behandles i Folketinget. Kommer det også til at være til gavn for grønlændere i Danmark?

– Jeg håber selvfølgelig at det vil være til gavn. For det første har debatten skabt forståelse. Debattørerne – om de var danske eller grønlandske – blev selvfølgelig rystet, for ikke alle er altid enig med mig, men man kan mærke at debatten har skabt et ønske om at forstå, og måske større forståelse for forskellen på vores sprog. Den uventede konsekvens er jeg enormt glad for.

– Det kan måske også have gavn for grønlændere i Danmark på den måde, at der er kommet en større viden om, at grønlændere i Danmark kan have behov for en tolk, især når de skal igennem kommunen og andre myndigheder. Tidligere har vi fået at vide, at du skal tale dansk fordi du bor i Danmark. Du burde allerede have lært at tale dansk. Jeg håber, at vi i forbindelse med forhandlingerne om rettigheder til tolkning kan møde bedre åbenhed for, at vi grønlændere som kan tale dansk også kan have behov for en tolk, når der bliver brugt svære ord i dialogen, og at vi har ret til en tolk for at vi kan få en bedre forståelse, slutter Aki-Mathilda Høegh-Dam.