Kultur

Folketinget mangler stadig grønlandske tolke

Folketinget mangler stadig grønlandske tolke

Folketinget fik ansat to grønlandske tolke i august 2025, som sagde op efter et par måneder, så Folketinget måtte søge nye tolke. Der var nye stillingsopslag igen der udløb den 12. maj 2026.

Foto: David Kahr

Martin Christiansen


3 juni, 2026



Del din historie med os
Har du en historie du ønsker at dele med Tusarfik, er du velkommen til at skrive til redaktion@tusarfik.dk

Da Folketinget indførte simultantolkning mellem grønlandsk og dansk, var planen at opbygge en tolkegruppe med fire faste medarbejdere. Halvandet år senere er der én ansat tolk, adgang til ekstern bistand – og Folketinget har netop søgt yderligere to tolke.

Folketingets Administration har for nylig søgt to tolke til simultantolkning og skriftlige oversættelsesopgaver mellem grønlandsk og dansk.

Opslaget peger på, at opbygningen af Folketingets tolkeordning går langsommere end de oprindelige planer lagde op til. Halvandet år efter indførelsen af simultantolkning er der fortsat kun én fastansat tolk tilknyttet ordningen, ifølge presse- og kommunikationsrådgiver Mie Rasmussen fra Folketingets Administration og oplyser, at Folketinget i konkrete tilfælde kan benytte ekstern bistand.

Det er en markant anderledes situation end den, Folketinget lagde op til, da ordningen blev lanceret i december 2024. Dengang fremgik det af Folketingets egen pressemeddelelse, at der skulle oprettes fire faste tolkestillinger. Lønudgifterne alene blev anslået til omkring 3,5 millioner kroner årligt.

Hvorvidt målsætningen fortsat er at opbygge en tolkegruppe på fire personer, ønsker Folketinget ikke at oplyse.

Det har heller ikke været muligt at få oplyst, hvor mange ansøgere de to nyopslåede stillinger har tiltrukket.

Vil ikke kommentere rekrutteringen

Folketingets Administration ønsker heller ikke at kommentere de udfordringer, der måtte have været med at rekruttere og fastholde tolke til ordningen.

Spørgsmål om eventuel personaleomsætning, de største udfordringer ved at opbygge tolkegruppen og det langsigtede behov for tolke bliver således ikke besvaret.

Mie Rasmussen oplyser, at spørgsmål vedrørende ansatte som udgangspunkt betragtes som et internt anliggende. Samtidig henviser hun til, at Folketinget ikke er en del af den offentlige forvaltning og derfor ikke er omfattet af offentlighedsloven.

Folketingets Administration oplyser alene, at tolkeordningen fortsat er under opbygning.

Ti debatter er blevet tolket

Selv om opbygningen af tolkegruppen fortsat pågår, er ordningen blevet anvendt i praksis.

Ifølge Folketingets Administration er der siden februar 2025 blevet simultantolket ved ti debatter og forhandlinger i Folketingssalen. Det gælder blandt andet lovbehandlinger, spørgetimer med statsministeren, afslutningsdebatten, statsministerens redegørelse, åbningsdebatten og rigsfællesskabsdebatten.

Ordningen anvendes dermed løbende, men fortsat ved et relativt begrænset antal debatter.

I øjeblikket er aktiviteten desuden begrænset af, at Folketingets partier har sat det parlamentariske arbejde på pause, mens der har været forhandlinger om at danne en ny regering.

Grønlandsk tale satte gang i debatten

Baggrunden for tolkeordningen var en debat om brugen af grønlandsk i Folketinget.

Det var især Aki-Matilda Høegh-Dams brug af grønlandsk fra Folketingets talerstol i 2024, der satte spørgsmålet på den politiske dagsorden. Ved flere lejligheder talte hun grønlandsk uden samtidig dansk oversættelse, hvilket udløste en principiel diskussion om sprogenes plads i Folketingets arbejde.

Debatten førte til, at et flertal i Folketingets Præsidium i december 2024 besluttede at indføre simultantolkning mellem grønlandsk og dansk ved udvalgte debatter i Folketingssalen. De grønlandske medlemmer fik samtidig mulighed for at anmode om tolkning ved yderligere debatter og forhandlinger.

Da beslutningen blev offentliggjort, advarede Folketingets formand, Søren Gade, om, at det kunne blive en udfordring at skaffe den nødvendige kvalitet og kapacitet inden for simultantolkning mellem grønlandsk og dansk.

Målet med ordningen er ifølge Folketingets Administration både at sikre, at alle folketingsmedlemmer kan følge med, når der tales grønlandsk i salen, og at grønlændere kan følge centrale debatter i Folketinget på deres eget sprog.