Fra sidste øjeblik til Spot-scenen

Der er en sitrende uro bag scenen, mens minutterne tikker ned. Instrumenter bliver justeret, korte beskeder flyver frem og tilbage, og koncentrationen forsøger at finde ro midt i det hele.

Så opdager de det.

Den t-shirt, som bandet skal have på, er blevet glemt. Ét af bandmedlemmerne vender om og sætter i fuld firspring mod hotellet, mens de andre bliver tilbage og forsøger at holde fokus.

Tiden føles pludselig kort.

Men så – næsten i sidste øjeblik – er han tilbage.

De når det.

Få minutter senere træder Naja P. og hendes band ind på scenen på Spot Festival i Aarhus, hvor publikum allerede står klar foran Garden Stage. Klokken er 15.45 fredag den 1. maj, og en uges intenst forarbejde kulminerer i det øjeblik, de tager deres pladser og lader musikken tage over.

– Det var mega fedt. Vi havde glædet os så meget, men det var også ret stressende i starten, fordi der var så mange ting, der lige skulle falde på plads, siger hun.

Drømmen om at blive spottet
For mange musikere er Spot Festival et afgørende udstillingsvindue – et sted, hvor publikum, musikjournalister, bookere og branchefolk mødes for at opdage nye navne og følge med i, hvad der rører sig. Det er her, karrierer kan tage et spring, og hvor kontakter og muligheder ofte opstår i kølvandet på en vellykket koncert.

For Naja P. var det netop den mulighed, der trak.

– It’s my dream. Jeg vil virkelig gerne have vores kultur ud og fortælle den fra vores side, siger hun.

Hun lægger ikke skjul på, at Spot for hende er mere end blot endnu en koncert. Det er en scene, hvor man kan blive set af de rigtige mennesker – og hvor en optræden kan åbne døre til både nye samarbejder, festivaler og et publikum uden for Grønland.

Selvom hun tidligere har stået på større scener i Grønland, blandt andet på Arctic Sounds, oplever hun Spot som noget særligt – et skridt ud i en bredere offentlighed og ind i en mere international sammenhæng, hvor ambitionerne rækker videre end hjemmemarkedet.

Kampen for at komme af sted
At stå på scenen i Aarhus var imidlertid langt fra en selvfølge. Invitationen til at deltage kom sent – så sent, at det i første omgang slet ikke så ud til, at det ville lykkes.

– Vi blev faktisk ikke optaget til at starte med, men så blev vi alligevel inviteret, og det var tæt på festivalens start, fortæller hun.

Hun fik travlt med at booke flybilletter, inden de blev for dyre, og derfor stod hun med en næsten uoverskuelig opgave: at skaffe omkring 75.000 kroner til transport og ophold for hele bandet.

– Man sender mindst 300 mails og ringer endnu flere steder, siger hun.

Hun kontaktede både virksomheder og relevante samarbejdspartnere, samtidig med at hun satte gang i en crowdfundingindsats på sociale medier.

Det hele lykkedes – men ikke uden en massiv indsats.

– Jeg lavede alt papirarbejdet selv, siger hun.

Samtidig skulle hun jonglere med privatlivet, hvor hendes datter netop fyldte ét år samme uge – og der skulle forberedes en kaffemik.

– Når jeg ser tilbage, forstår jeg ikke, hvordan jeg nåede det, griner hun.

Et grønlandsk aftryk i Aarhus
På festivalen var Naja P. ikke den eneste repræsentant fra Grønland, og det gav en særlig følelse af fællesskab at være flere af sted. De andre grønlandske deltagere var Ivaana, $Malik, Andachan og Varna GL.

– Det var virkelig dejligt. Det var fedt, at der var så mange grønlændere med, siger hun.

Koncerten varede en halv time, og ifølge hende var publikums reaktioner overvejende positive.

– Vi fik virkelig god feedback, fortæller hun.

Nye døre på klem
Selvom opholdet i Aarhus var kort, har det allerede sat en del ting i gang.

– Jeg har lige signet (indgået en aftale, red.) med Arctic Sounds Management, siger Naja P, som formelt er indskrevet på Ilisimatusarfik, hvor hun studere kultur og samfundshistorie. Hun fortsætter:

– Der er endnu ikke konkrete aftaler på plads, men dialogen er begyndt, og der tales både om fremtidige koncerter og mulige samarbejder.

Samtidig venter næste skridt allerede i kalenderen, hvor hun og bandet skal optræde til en festival i Nunavut i Canada.

Et skridt videre
Selvom hun denne gang ikke nåede at mødes med branchefolk eller musikjournalister i nævneværdigt omfang, ser hun deltagelsen som en vigtig erfaring, hun kan bygge videre på.

– Det hele var så meget i sidste øjeblik, så vi nåede ikke at invitere så mange. Men næste gang vil vi være bedre forberedt, siger den 26-årige musiker med rødder i Nuuk – og udgav sin første EP, da hun var 22 år gammel.

Hun overvejer allerede, hvordan en fremtidig deltagelse kan gribes an anderledes – blandt andet med flere koncerter og bedre tid til at skabe kontakter.

– Jeg synes, alt er realistisk, siger hun med et smil. Drømmen er klar: at spille på større scener – ikke kun i Norden, men også i Europa og Nordamerika.