Hadforbrydelser anmeldes stadig ikke

”Undersøgelser viser, at grønlandske borgere hvert år bliver udsat for hadforbrydelser, men ifølge Rigspolitiet anmelder borgerne ikke forbrydelserne.” Sådan indleder Det Grønlandske Hus i Odense, Institut for Menneskerettigheder og Fyns Politi invitationen til at holde borgermøde i sidste uge. Her fortalte specialkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder, Sofia Manili, og politiassistent Rasmus Larsen fra Fyns Politi om hvad hadforbrydelser er og hvad man kan gøre.

De spørgsmål og kommentarer der kom fra en del af de ca. 30 fremmødte borgere, viser tydeligt at der ikke er mangel på oplevelser der kan være omfattet af racismeparagraffen eller bestemmelsen om hadforbrydelser. En fortæller om at blive nægtet adgang til en beværtning, en anden fortæller om at blive fyret og en tredje om at blive nægtet undersøgelse og behandling fra en læge.

– Det er vigtigt at anmelde til politiet, hvis man oplever noget. Det er kun ved at anmelde, at det kan komme for retten og efterfølgende en dom. Det er ikke sikkert, at det kommer så langt, men det kan kun ske, hvis man anmelder, forklarer Sofia Manili.

Sofia Manili anerkender, at det kan være svært at kontakte politiet, men hun råder til at indhente rådgivning enten fra Institut for Menneskerettigheders diskriminationslinje, Det Grønlandske Hus eller politiet.

– Det kan godt være, at man tænker: ”Det sker for så mange, så måske er det ikke vigtigt”. Men det er vigtigt at handle på det. I er ikke alene, fastslår Sofia Manili.

Du skal have overskud

Der er et samarbejde mellem Fyns Politi og Det Grønlandske Hus i Odense. Det Grønlandsk Hus har en direkte kontakt til bl.a. politiassistent Rasmus Larsen, som har en grønlandsk baggrund. Han råder borgere til at bede om kvittering, når de anmelder en forbrydelse.

– Vi er alles politi, om vi er rødhårede, sorthårede eller går med tørklæde. Det er besværligt at anmelde, men jeg vil råde dig til, at du beder modtageren af din anmeldelse om at skriver en rapport og sender en kvittering for anmeldelsen i digital post, fortæller Rasmus Larsen.

Fordi politiet er en offentlig myndighed, er politiet forpligtet til at behandle alle ordentligt og ens. Rasmus Larsen gør i den forbindelse opmærksom på, at især skriftlige anmeldelser er svære at komme udenom.

– Politiet modtager anmeldelser fra muslimer, jøder og andre minoriteter, men ingen fra grønlændere. Hvis det er svært at formulere en anmeldelse, så bed om hjælp hos familie, venner eller nogen i Det Grønlandske Hus, så det står tydeligt hvad anmeldelsen går ud på. I skal tænke på, at politiet modtager over 1.000 anmeldelser om dagen af både stort og småt, og de laver prioriteringer på dem.

– Det er svært at anmelde. Du skal som anmelder være tydelig om hvad du anmelder, have navne på eventuelle vidner og hvis muligt dokumentation i form af video. Du skal efterfølgende vidne i en retssag, hvis sagen kommer så langt, og der kan gå et år, før det sker. Du skal derfor stå ved din anmeldelse og være villig til at gå hele vejen, siger Rasmus Larsen.

Tolkning er vigtigt

Som alt anden kommunikation med de offentlige myndigheder, så har en grønlandsk borger ret til at få en tolk i forbindelse med kontakt med politiet. Det blev slået fast under borgermødet, at selv hvis man mener, at man forstår alt og taler flydende dansk, så kan en voldsom oplevelse gøre, at der er noget der går tabt.

– Sproget er vigtigt. Så husk, at du har ret til en tolk. Du har også ret til at have en bisidder, når du har kontakt med de offentlige myndigheder, som politi, kommune, læge og retten, siger Sofia Manili.

Det Grønlandske Hus, Institut for Menneskerettigheder og Politiet holder også borgermøder om hadforbrydelser på følgende steder:

• Frivillighuset Vindrosen, Exnersgade 4, Esbjerg – den 13. maj 2026 kl. 14.30

• Foreningernes Hus Vejle, Vissingsgade 31, Vejle – den 21. maj 2026 kl. 14.30

Faktaboks:

Anklagemyndighedens vejledning til at anmelde hadforbrydelser