Julie Rademacher vil have dialogen igang

”Staten har en række særlige forpligtelser overfor grønlændere i Danmark qua vores status som et oprindeligt folk. Det er forpligtelser for at fremme og beskytte vores sprog og forebygge diskrimination og have fokus på den kultur vi har, som grønlændere i Danmark.” Det sagde Aaja Chemnitz i forbindelse med høring om grønlænderes rettigheder på Christiansborg den 25. februar 2026. Hun pegede i den forbindelse på, at et flertal i Inatsisartut i 2023 har ønsket at der skal være en diskussion om hvorvidt grønlændere i Danmark skal være et nationalt mindretal.

”Det er op til grønlændere i Danmark at tage stilling til det,” sagde hun.

Forperson for landsorganisationen for grønlændere i Danmark, Julie Rademacher, vil gerne påtage sig det foreningsarbejde der ligger i det arbejde der skal til.

– I dag er det tyske mindretal i Sønderjylland det eneste anerkendte nationale mindretal i Danmark. Europarådets rådgivende komité har anbefalet Danmark at undersøge om der er behov for at udpege grønlændere som nationalt mindretal. Uagut ønsker spørgsmålet undersøges og besluttes i tæt dialog med grønlændere i Danmark og Selvstyret, siger Julie Rademacher.

Oprindeligt folk og nationalt mindretal

En anerkendelse som nationalt mindretal under Europarådets Rammekonvention for Beskyttelse af Nationale Mindretal, som trådte i kraft for Danmark i 1998, indebærer:

• Ret til statsstøttet sprogundervisning og bevarelse af kulturelle institutioner
• Statens forpligtelse til at fremme tolerance og bekæmpe diskrimination aktivt
• Artikel 25 forpligter de undertegnende stater til løbende at fremlægge rapport til Europarådet om hvilke lovgivningsmæssige og praktiske skridt, der er taget.

Grønlændere er i forvejen beskyttet som et oprindeligt folk via ILO-konvention nr. 169 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater. Uagut med Jule Rademacher i spidsen mener, at en status som et oprindeligt folk ikke udelukker muligheden for også at være et nationalt mindretal:

– De to statusser udelukker ikke hinanden. For eksempel er Samerne i Norge anerkendt, både som et oprindeligt folk og et nationalt mindretal. Vi mener, at samtalen nu skal tages, men i reel dialog med grønlændere i Danmark og med respekt for Selvstyrets position, siger hun.

Rettigheder og initiativer skal præciseres

I et debatoplæg i forbindelse med den førnævnte høring på Christiansborg, skriver Aaja Chemnitz:

”For at grønlændere i Danmark kan opnå status som nationalt mindretal, er det nødvendigt først at præcisere, hvilke rettigheder og initiativer der ville kunne opnås. Denne oversigt udgør et første skridt, hvor det næste vil være at vurdere de økonomiske konsekvenser af, at grønlændere i Danmark anerkendes som et nationalt mindretal: Sproglige rettigheder, Ret til kultur og uddannelse, Beskyttelse mod diskrimination, Politisk repræsentation og medindflydelse samt Social- og sundhedsrettigheder.”

Argumentet for at åbne op for diskussionen i forhold til at gøre fremtiden for grønlændere i Danmark bedre er, at ca. 25 procent af grønlændere bor i Danmark i dag. I 2050 er der en forventning om at mellem 40-50 procent kommer til at bo i Danmark.

Der er forskel på grønlændere og tyskere

Tusarfik har talt med forperson for Bund Deutscher Nordschleswiger – det tyske mindretal i Sønderjylland, Hinrich Jürgensen, for at høre hvad der ligger i at være et nationalt mindretal.

– Det tyske mindretal i Sønderjylland har aldrig flyttet fra området. Det er landegrænsen der har flyttes sig igennem historien, siger Hinrich Jürgensen.

For at undgå yderligere flytning af landegrænsen mellem Danmark og Tyskland blev der afholdt en folkeafstemning efter 1. verdenskrig. Ved grænsedragningen i 1920 blev de 25.000‑30.000 tysksindede nordslesvigere med et slag til et nationalt mindretal i Kongeriget Danmark. Mindretallet udgjorde omkring en sjettedel af den samlede befolkning i Nordslesvig, og over halvdelen var bosiddende i det sydlige grænseområde.

Den danske stat er bl.a. forpligtet til at den tyske mindretal har sproglige rettigheder, får støtte til uddannelse og institutioner og har politiske repræsentationer.

– Det er anderledes med grønlændere i Danmark. De er et folkeslag og ikke et mindretal, siger Hinrich Jürgensen.