Samfund
Keiras forsvarer: Vi kan ikke stole på, at myndighederne beskytter vores rettigheder
Gert Dyrn fra Stage Advokatfirma mener at dommen i Keira-sagen giver anledning til at kigge på andre sager, hvor myndighederne ikke har taget særlige hensyn til folk med grønlandsk baggrund.
Foto: Stage Advokatfirma
Keira-sagen viser, at myndighederne ikke beskytter familier godt nok. Det mener hendes forsvarsadvokat Gert Dyrn, der vurderer, at dommen kan få vidtrækkende konsekvenser for andre grønlændere i Danmark.
– Vi kan ikke stole på, at de organer, som skal sikre både børnenes og familiernes rettigheder, rent faktisk lever op til opgaven.
Kritikken er ikke til at misforstå. De myndigheder, der er sat i verden for at sikre borgernes rettigheder, lever ifølge Gert Dyrn ikke op til deres ansvar.
Gert Dyrn er advokaten, som forsvarede Keira Alexandra Kronvold i landsretten, hvor hun fik rettens ord for, at der ikke var grundlag for at tvangsfjerne hendes barn straks efter fødslen.
Ifølge Gert Dyrn viser dommen, at myndighederne ikke overholder deres egne regler og ikke i tilstrækkelig grad undersøger, om de oplysninger, der ligger til grund for en tvangsfjernelse, tegner et retvisende billede af forældrene.
– Dommen peger på et generelt problem i forbindelse med anbringelsessager, idet grundlaget ofte bygger på gamle eller ufuldstændige oplysninger om forældrene, siger han til Tusarfik.
Læser man Vestre Landsrets dom, lægger retten blandt andet vægt på, at begrundelsen for tvangsfjernelsen af Keiras barn straks efter fødslen byggede på gamle og uaktuelle oplysninger fra 2014 og 2016, hvor hun fik anbragt sine to første børn uden for hjemmet. Derudover havde kommunen og de øvrige myndigheder heller ikke taget hensyn til Keiras grønlandske baggrund.
Det får landsretten til at konkludere, at ”grundlaget for at træffe afgørelse om tvangsfjernelse ikke har været fyldestgørende.”
Sager bør gå om igen
Landsrettens dom har fået Qarsoq Høegh-Dam fra Naleraq til at rette hård kritik mod de danske myndigheder. Han mener, at sagen tydeliggør, hvordan grønlændere i Danmark gang på gang får krænket deres rettigheder.
– En grønlandsk mor har kæmpet mod et system, som har behandlet hende uden respekt for hendes rettigheder, hendes sprog og kultur. Danmark kan ikke fortsætte, som om intet er hændt. Systemet har fejlet, og det er kun toppen af isbjerget, siger han.
Han mener samtidig, at Danmark nu må tage et opgør med sin nuværende praksis.
– Keira Kronvold er sandsynligvis ikke den eneste. Derfor skal andre sager med grønlandske familier også gennemgås, siger han.
Dom kan føre til undskyldninger og erstatning
Forsvarsadvokat Gert Dyrn vurderer også, at landsrettens afgørelse kan få betydning for lignende sager med grønlændere.
I den forbindelse henviser han til, at Danmark i 1996 har skrevet under på ILO-konvention nr. 169, som forpligter staten til at beskytte oprindelige folks rettigheder. I praksis betyder det, at myndighederne for eksempel skal tage hensyn til grønlandsk kultur i anbringelsessager.
– Det kan måske overvejes, om dommen giver anledning til krav om en officiel undskyldning og/eller kompensation for familier, der har fået fjernet deres børn, og hvor børnene nu er voksne, siger han.
Gert Dyrn peger også på, at dommen ikke alene kan få betydning i anbringelsessager, men også i sager om sociale ydelser, arbejdsevne, psykiatriske diagnoser eller mentalundersøgelser i forbindelse med straffesager.
