Kvaliteten af tolkning skal løftes

Når det er nødvendigt at sikre at du bliver hørt og forstået, har du som grønlandsk borger i Danmark ret til tolkning på dit eget sprog i mødet med de offentlige myndigheder. Denne ret er sikret gennem dansk lovgivning og internationale menneskerettigheder. Det forklarer det grønlandske firma i Danmark, GLTolk, i sin hjemmeside.

Tolkning for grønlandske borgere i Danmark har været oppe politisk mange gange i flere år, hvilket har resulteret i at Folketinget i 2024 afsatte midler til forbedring af tolkningen. Midler GLTolk har fået og er i gang med at realisere.

– Mit fokus i mit arbejde er, at grønlændere i Danmark skal kende deres rettigheder til tolkning. Vi er i gang med at udarbejde et netværk af grønlandske tolke i Danmark. De fleste tolke, der bruges her i Danmark tages nærmest direkte fra gaden, så en af de vigtigste opgaver bliver at tilbyde kurser, som kan løfte kvaliteten af det nødvendige og vigtige arbejde de yder, fortæller medstifter og leder af GLTolk, Arnajaraq Joelsen. GLTolk har allerede i februar i år opstartet det første kursus i tolkning for godt 20 tolke, i samarbejde med Marie Møller Udvang.

Der er ikke viden om hvor mange grønlændere i Danmark, der har behov for tolkning, hvilket også er årsagen til, at det skal iværksættes en undersøgelse.

– Der er ikke kendskab til grønlænderes rettigheder hvad angår tolkning fra borgernes og myndighedernes side. Der hvor der kan være behov for tolkning er i retsvæsenet, kommunen og i sundhedsvæsenet. Hvor stort behovet er, skal undersøges, for når der er overblik over behovets mængde, så får vi et redskab til at løse opgaven endnu bedre. Den undersøgelse er meget stor, og kommer derfor til at vare i tre år, før der kommer et resultat, forklarer Arnajaraq.

Ansætter tolke

Planen med GLTolk har ellers kun været at formidle kontakten mellem de myndigheder, institutioner mv., som har brug for tolkning og de tolke der er i deres områder. Myndighederne skulle selv finde en tolk fra tolkelisten, noget som GLTolk ikke skulle tjene penge på.

Men det har vist sig ikke at være tilstrækkeligt.

– Nu har vi fået grønt lys fra til at ansætte tolke til at tage nogle af tolkeopgaverne. GLTolk kommer til at have både en liste over tolke med egen CVR og egne tolke. Det vigtigste fokus i den forbindelse er, at tolkene får løftet deres kompetencer, sådan at dem de tolker for, får den bedst mulige tolkning med udgangspunkt i kulturel og sproglig viden.

Arnajaraq fortæller at behovet for tolkning stiger. Det system, som skal hjælpe GLTolk til at formidle kontakt mellem dem der rekvirerer tolkning og tolkene er under udvikling. Næste skridt bliver at forhandleoverenskomst med en fagforening for tolke.

Det er enormt spændende

Det lå egentlig ikke i kortene, at Arnajaraq skulle iværksætte et tolkebureau i Danmark. Arnajaraq måtte flytte væk fra sine børn, familie og arbejde i Nuuk, til et usikkert liv i Danmark. Det grønlandske sundhedsvæsen havde nemlig glemt at få hende i udredning, samtidig med at hun fik flere og flere piller mod noget hun troede var en psykosomatisk sygdom. Det viste sig, at hun havde epilepsi, og har fået den rette hjælp.

Trods manglende erfaring, begyndte hun at arbejde som tolk. Hun skulle have et arbejde.

– Jeg er ikke uddannet tolk, og tolkede bl.a. for en ung mand. Jeg kunne se hvor stor indflydelse sådan en tolkning har for udsatte familier. Der er behov for kvalitetsløft og uddannelse for at sikre at dem der tolkes for, får den bedste mulige hjælp. I dag er jeg med til at udvikle tolkning for grønlændere i Danmark.

– Jeg har altid ønsket at prøve at være selvstændig. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle have en virksomhed under stor udvikling. Jeg udvikler mål med udgangspunkt i mine egne værdier. Det er enormt spændende, slutter Arnajaraq.