Måtte have hjælp til at gennemskue de tricky perler

Håndarbejde har altid kommet let til mig. Jeg prøver mig frem om det er strikning, hækling, skindsyning, stofsyning eller brodering. Gennemskuer jeg det ikke, så søger jeg hjælp enten af professionelle, ved kurser eller hos veninder og bekendte.

Egentlig havde jeg altid troet, at perler var nemme nok at arbejde med. Selvom jeg ikke har færdiggjort en perlekrave til min nationaldragt, så har jeg startet det op. Jeg kan se logikken og matematikken bag. Men ikke perleøreringenes. Min tro på at jeg selv ville kunne sy lige de øreringe jeg ville have, blev gjort til skamme. Planen om at bruge de virkelig mange perler i mange flotte farver måtte vente sammen med mine nyanskaffede udstyr.

Med hele balladen med den amerikanske præsident og hans ytringer har jeg gjort hvad jeg kunne for at have noget grønlandsk på mig, hvis jeg er til noget officielt. Derfor ville jeg have min drøm om perleøreringene op af skuffen igen. Heldigvis indvilgede den dygtige perlesyerske Liza Tuperna Itzchaky mig til at vise mig hvordan.

Derfor det var svært

Det første Liza fortalte var, at hun bruger tynd fiskesnøre til den lille trekant, hvor vedhængene af perler skal være på. Snøren er virkelig tynd, men robust nok til formålet. Og så var det billigere i længden.

Til vedhængene bruger hun noget mere blødt, så de kan hænge mere naturligt. Nålen skal være helt tynd, og være beregnet til perlesyning. Og så skal du selvfølgelig have perler i de farver du vil have og et mønster du ønsker. Jeg fik lov til at efterligne et par af Lizas øreringe. Farverne havde jeg selv valgt hjemmefra: Grøn, sort og sølv.

Og nu bliver det teknisk: Først skulle jeg samle fire perler med den grundfarve jeg ville bruge, som var grøn i dette tilfælde. Jeg skulle samle dem i en ring og føre snøren rundt en omgang mere, for at forstærke og stabilisere perlerne. Husk, at der skal være tråd nok til at sy og binde enden fast, når du er færdig med trekanten.

Efterfølgende skulle jeg tage to perler og sy dem på ved at føre nålen igennem to af de fire perler jeg havde lavet forinden. Nålen skulle så igennem de to nye perler igen for at stabilisere perlerne.

Gentag det indtil du har i alt syv rækker med to perler ovenpå hinanden. Se billede i galleri.

Når de syv rækker er syet på, skal vi i gang med næste række. Du tager to perler og stikker nålen igennem sytråd nr. 2. Se billede i galleri. Og det var her min overraskelse kom. Ved perlesyning stikker man nålen som regel igennem perler og ikke tråden.

Når du har stukket nålen igennem sytråden, skal nålen igennem de to perler og en gang til på den over tråden. Så tager du en enkelt perle og syr igennem næste sytråd og op igennem perlen igen. Gentag indtil du har fem perler i række. Saml igen to perler og stik nålen igennem tråd nr. 2, og fortsæt som i anden række.

Når der er tre perler i en række, skal du lave en løkke af seks perler, der skal bruges til ørekrogen. Når nålen har været igennem et par perler ned af trekanten, skal du lave en lykke, som du fører nålen igennem og strammer til. Du gør det en gang til, og så har du bundet enden. Klip snoren af, og bind den anden ende af snoren på samme måde.

Så er trekanten klar, og du skal til at sy perlevedhængene. Du samler de antal perler der skal være ved den yderste vedhæng, spring den sidste perle du satte på og før nålen igennem de andre perler indtil du trækker nålen igennem de to perler på første række i trekanten. Få nålen igennem den anden række og lav endnu et vedhæng. Det laver du til du har vedhæng på alle syv rækker. Sørg for, at tråden er stram nok til at det ikke kan ses mellem perlerne, men løs nok til at vedhængene ikke stritter skævt. Når du er færdig, stikker du nålen op ad trekantens side og binder enden ved at lave en løkke og stikke nålen igennem. Stramt til, og gør det en gang til.

Så er du færdig med den ene. Gentag det hele en gang til for at lave et par.

Fejl på fejl

Den første trekant af perler jeg syede hos Liza, havde fejl, og jeg havde egentlig bare ladet det være, og syet vedhængene næsten færdig inden jeg måtte tage hjem. Det tog så lang tid, at nå dertil, men stoltheden over mit håndværk, fik mig til at starte forfra. Jeg ville vise øreringe af perler i Tusarfik uden fejl.

Jeg pillede op, startede forfra, og måtte pille af og lave om indtil flere gange inden jeg kunne præsentere en enkelt perleørering. Så skulle jeg lave den anden. Det gik lidt hurtigere, men jeg pillede det op næsten lige så ofte, så jeg havde brugt i hvert fald 3-4 timer på et par. 5-6 timer, hvis jeg tager med, det allerførste jeg lavede hos Liza.

Jeg nåede at blive helt skeløjet, fordi tråden skulle igennem det lillebitte nåleøje hver gang jeg lavede fejl, og selvom jeg har læsefelt i mine briller, hjalp det ikke stort.

Sum af summarum er dog, at jeg nu har lært at sy perleøreringe. De er flotte, hvis jeg selv skal sige det, og jeg synes, at man skal lave det, hvis man har lyst til det.

Men har du ikke erfaring med det, og du ikke kan tyde mine forklaringer, så vil jeg råde til, at du får hjælp – ligesom jeg fik. For det første lærer du det bedre ved hjælp fra en der kan, og for det andet får du godt selskab. Jeg ved jeg havde det, og det var min tid og mit velvære værd.