Mælkesukker afgør ikke hvilken race man har

– I går aftes blev det på åben skærm fremført, at laktoseintolerans – altså intolerance overfor mælkesukker pga. lav eller ingen produktion af laktaseenzym i fordøjelsessystemet – skulle sige noget om, hvem der hører til i Danmark. Ja, mange grønlændere tåler ikke mælk særlig godt. Det gør mange andre danskere heller ikke. Det siger intet om, hvem vi er som folk, eller hvor vi hører til. Det siger kun noget om den, der mener, at danskhed kan aflæses i laktoseintolerance, skriver Julie Rademacher, direktør for Landsorganisationen for grønlændere i Danmark, Uagut.

Den udtalelse kommer på baggrund af en udtalelse fra Rasmus Munch Søndergaard fra Borgernes Parti, som under DR’s program Deadline sagde:

“Jeg datede en Inuit-kvinde på et tidspunkt, og hun ville ikke drikke mælk. Hun kan ikke tåle det, fordi hun ikke har det gen“.

DR-journalisten spurgte i forlængelse af den kommentar, om genetik, biologi og blod er afgørende for om man er dansk eller ej, udtalte:

“Jamen det er det. Der er forskelle. Noget af det som kom, da de nuværende etniske danskere, i følge Eske Willerslev, kom og udryddede de tidligere danskere. Altså de folk, som vi er nu, da vi kom og gjorde vores indtog. Vi kom fra Yamnaya-stepperne. Fra Kaukasus-stepperne, da drak de kefir og de kunne ridde på heste og sådan noget. Vi kan tåle mælk. Du kan så kigge på Europa og andre steder i verden, hvor folk bliver ved med at have dette enzym der gør at vi kan omsætte laktose. det har åbenbart kulturelle konsekvenser”, sagde altså Rasmus Munch Søndergaard, som mener at “det har da enormt vidtrækkende konsekvenser om man kan tåle mælk eller ej”.

Grønlændere brugt som eksempel

Det der falder Julie Rademacher på brystet er, at grønlændere bliver brugt som eksempel.

– Efter mange års kamp for at blive set og hørt i det danske samfund er vi endelig ved at få danskernes opmærksomhed. Vi mærker en ny nysgerrighed, en ny vilje til at lytte, en ny respekt for vores historie og vores plads i Rigsfællesskabet. Det har vi ventet længe på. Og så bliver vi midt i den åbning, reduceret til en mavesygdom på bedste sendetid. Som om vores krop er beviset på, at vi ikke rigtig hører til. Det er ikke bare forkert. Det er fejt at vælge os som eksempel netop nu, udtaler Julie Rademacher.

Hun forklarer i Uaguts pressemeddelelse, at en af verdens førende genetikere, Eske Willerslev, gentagne gange har slået fast, at “race” ikke findes som biologisk kategori. At mennesker ikke tilhører genetisk bestemte nationer.

– Når politikere alligevel forsøger at gøre nationalitet til et spørgsmål om gener, bevæger vi os ikke kun væk fra virkeligheden, vi bevæger os tilbage mod en tankegang, Europa burde være færdig med. Vi er grønlændere. Vi er danskere. Vi er begge dele på én gang. Vi lever, arbejder og betaler skat i Danmark. Vores børn går i dansk skole. Vi er en del af det her samfund, ikke på trods af vores baggrund, men med den.

– I Uagut tager vi klart afstand fra en retorik, der forsøger at gøre biologi til en optagelsesprøve. Den er historisk farlig. Den underminerer tilliden mellem mennesker. Og den rammer ikke kun grønlændere og inuit, den rammer alle, der ikke passer ind i en bestemt forestilling om, hvordan en dansker ser ud, lyder eller fordøjer. Danskhed er ikke en genetisk tilstand. Det er et demokratisk fællesskab. Lad os holde det sådan, siger hun.