Samfund
Maskinmestre er i høj kurs
Er du under uddannelse som maskinmester, er der stor chance for at du kan finde et arbejde i Grønland. Det viser i hvert fald den fokus der er fra en del virksomheder, som deltog ved årets grønlandske karrieremesse i weekenden.
Det summede af mennesker i de store lokaler på den øverste etage ved Nordatlantisk Brygge i København. 27 virksomheder havde sat stande op, så interesserede og studerende kunne komme og spørge ind til hvad de kan byde ind med.
Malik Ziemer er en af de 100 tilmeldte grønlandske studerende ved årets karrieremesse i København. Han er i gang med en maskinmesteruddannelse og har egentlig styr på hvor han ønsker at arbejde, når han bliver færdig.
– Jeg er i gang med den femte semester af ni, så jeg er lidt over halvvejs med min uddannelse. Jeg havde ikke nogen konkret plan med at komme hertil, men jeg kan godt lide at komme til jobmesser og jeg har været til flere. De viser hvilke valgmuligheder man har, når man bliver færdig, siger han og fortsætter:
– Jeg tror jeg har en ide om, at jeg vil arbejde for Nukissiorfiit, når jeg bliver færdig, men det er alligevel en god ide at se hvad der er af valgmuligheder. Jeg er enormt overrasket over, at der er så mange muligheder. Jeg har fx aldrig hørt om Naviair og Telecommunications of Greenland. Der er mange virksomheder, som jeg ikke har hørt om før. Det er meget interessant at høre hvad det er de tilbyder. Det kan være jeg finder noget, som er mere interessant end Nukissiorfiit, fortæller Malik Ziemer.
Har fokus på maskinmestre
Selvom der findes rigtig mange forskellige jobmuligheder i det grønlandske energiselskab, Nukissiorfiit, så er det netop maskinmestre der er fokus på. Jon Rudkjær Larsen fra Nukissiorfiit siger:
– Vi har mange forskellige stillinger, men vi vælger visse områder når vi er til karrieremesser. De største fokus vi har lige nu, er maskinmestre, for der er stor konkurrence omkring dem. Vi er ikke de eneste, som gerne vil have dem. Så dem har vi fokus på, udtaler Jon Rudkjær Larsen, selvom han heller ikke er bleg for at henvise til andre virksomheder, hvis de studerende eventuelt ikke passer ind i Nukissiorfiit.

– Jeg ser det som et fælles ansvar for alle der er her. Så er det selvfølgelig op til de studerende at gribe dem. Vi håber meget på at vi kan få de grønlandske studerende hjem igen. Det har vi hårdt brug for. Hos os har vi især brug for maskinmestre, men lige så meget i de administrative jobs, for det er en stor force at få folk hjem igen både pga. tosprogethed i kommunikationen, men også i samfundet. Fastholdelse er også enormt vigtigt, for at kunne holde på de unge i længere tid.
Jon Rudkjær Larsen fortæller at Nukissiorfiit har fokus på at være med til den årlige grønlandske karrieremesse, og mener at det den vigtigste karrieremesse de kan deltage i.
Royal Greenland og maskinmestereleven
Den største arbejdsplads i Grønland, Royal Greenland, havde udover Peeri Fleischer allieret sig med deres maskinmesterelev, der er i Danmark på skoleophold.
– Royal Greenland er den største arbejdsplads i Grønland og det betyder at vi har mange forskellige muligheder som praktikplads, men også en stilling efter endt uddannelse.
Der er forskellige praktikmuligheder bl.a. hvis uddannelsesretningen er indenfor trawl og fiskeri eller på land i fabrikker og administration, fortæller Peeri Fleischer.

Maskinmestereleven Ulloriaq Lund har under sin uddannelse som maskinmester, været i praktik i to af Royal Greenlands trawlere. Han er på skoleophold i Danmark lige nu, og brugte anledningen til at stå ved Royal Greenlands stand ved karrieremessen.
– Jeg valgte at komme i praktik i Royal Greenland, fordi jeg synes at de har flere muligheder. De har 11 trawlere og jeg har været i praktik i to af dem.
– Det er sjovt at være med til karrieremessen, hvor jeg har mødt en masse der er under uddannelse, og nogle af mine klassekammerater. Jeg synes, at jeg også får noget ud af det, fordi Peeri og de andre (fra Royal Greenland, red.) fortæller mere uddybende om hvad andre forskellige muligheder der kunne være, fortæller Ulloriaq Lund.
Det nytter, som virksomhed
Den grønlandske karrieremesse er et tilbagevendende årligt arrangement, som virksomhederne gerne investerer tid og penge i. Inngi Benjaminsen fra Permagreen fortæller, at årsagen for at Permagreen deltager er, at virksomheden har brug for flere veluddannede bygningskonstruktører og ingeniører.
– Når vi deltager, så håber vi på, at vi kommer til at have en god samtale med nogle, og at vi kommer til at hørte fra dem, siger Inngi Benjaminsen, og bekræfter at det egentlig er en ret stor satsning uden sikkerhed for, at det giver pote i sidste enden.

Permagreen har tidligere deltaget i karrieremessen, men det er første gang Inngi Benjaminsen deltager.
– Det er spændende at møde de mange unge studerende. Og det nytter at deltage i disse arrangementer. Sidste år lykkedes det os at komme i kontakt med en, som vi fik ansat som entrepriceleder, da han blev færdiguddannet. Vi har også skaffet elever, som bygningskonstruktører, som begyndte i januar. Det hjælper derfor at være til karrieremesser, forklarer Inngi Benjaminsen, som under årets arrangement også har talt med flere, som ønsker at ansøge, både som bygningskonstruktør og i administrationen inden for HR.
Og netop nytteværdien har Tina Naamansen, fra non-profit-organisationen Sila 360, håb om at få noget ud af. Sila 360 yder juridisk rådgivning til grønlændere i Danmark, og er i gang med at ansætte forskellige fagfolk til det daglige arbejde.
– Vi vil møde så mange potentielle ansatte på Sila 360 som muligt. Vi ansætter socialrådgivere, socialrådgiverelever, jurister, jurastuderende, frivillige til at varetage koncerter til sommer og så vil vi gerne i kontakt med bachelor– og kandidatstuderende, som skal skrive deres specialer, fordi vi rammer en meget, meget bred faggrupper udover jurister indenfor psykologi og velfærd generelt.

Ansatte i Sila 360 kan primært forvente at arbejde med juridisk rådgivning, som skal sikre den daglige retssikkerhed.
– Vi har også sager, hvor vi kan se, at der er noget der er helt glat, som skal løftes op i en højere plan og undersøgt for det menneskeretlige aspekt og oprindelige folks rettigheder, forklarer Tina Naamansen.


