Naapitta skaber rum for samtaler 

Grønlændere har hørt lidt af hvert: ”Grønlænderstiv”, ”Skal du have en morgenbolle?”, ”Skide grønlænder”, og efter Trumps udtalelser om at købe Grønland først i 2019 og senere i 2024, er der kommet andre udtalelser som ”Sælg Grønland” og ”Lad os komme af med dem, de er så utaknemmelige”. 

Fordommene er ofte: Grønlændere er alkoholiserede, omsorgsvigter deres børn og misbruger deres børn. Ubehagelige ytringer og holdninger, som hurtigt kan stigmatisere og sætte paraderne op hos modtagerne. 

Institut for Menneskerettigheder udarbejdede en rapport om grønlandske studerendes oplevelse af studielivet i Danmark – herunder deres møde med fordomme og eksklusion, som udkom i 2023. Den rapport resulterede i den forrige regerings handlingsplan mod racisme, efter pres fra de forrige grønlandske folketingsmedlemmer. Det Grønlandske Hus i København har på baggrund af handlingsplanen udviklet et dialogbaseret initiativ om sandhed og forsoning med titlen Naapitta (på dansk: lad os mødes). 

– Vi har holdt tre møder med oplægsholdere. De har været virkelig vellykkede og vi glæder os til at fortsætte arbejdet i efteråret, fortæller Aviaja Larsen, kulturmedarbejder i det Grønlandske Hus i København. 

Ved det første møde har der været 30-40 fremmødte, mens der var hele 70 til den tredje og foreløbige sidste møde. 

Hvad er sandhed og hvad betyder forsoning 

Gennem en række dialogmøder, talks og workshops samles deltagere på tværs af baggrunde for at dele erfaringer, perspektiver og refleksioner. Arbejdet er struktureret i tre spor: fortid, nutid og fremtid, og tager afsæt i spørgsmålet: 
Hvad er sandhed, og hvad betyder forsoning i relationen mellem Grønland og Danmark? 

Ved det første møde om fortiden var der fokus på historien og dens konsekvenser. Mira C. Skadegaard havde et oplæg om racisme og strukturelle uligheder, mens Jens Heinrich havde et oplæg om fælles kolonihistorie. 

I opsamlingen stod der: 

”Dialogerne synliggjorde bl.a. behovet for anerkendelse, retfærdighed og forståelse af koloniale eftervirkninger”. 

Det andet møde, der handlede om nutiden, talte Naja Durendom Gruagaard om kolonial arv og dekoloniale sturkturer, mens Carmina Guldmann talte om aktuel politik og grønlandsk identitet. Deltagerne arbejdede i den forbindelse med temaer som racisme, identitet, sprog, tilhørsforhold og strukturel ulighed i dagens samfund. 

Det sidste møde i Naapitta i denne omgang, handlede om fremtiden, hvor fokus var på hvordan fremtidige forsoningsprocesser kan se ud. Dr. Cynthia Wesley-Esquimaux, forsker i sandhed og forsoning i Canada, Canadas ambassadør i Danmark og tidligere minister for Indigenous Affairs, Carolyn Bennett og Steve Koptie socialrådgiver og specialist i intergenerationelle traumer holdt oplæg, og den efterfølgende samtale, tog afsæt i erfaringer fra Canada og undersøgte, hvordan disse kan perspektivere en grønlandsk-dansk kontekst. 

I en evaluering af de tre møder der er blevet afholdt siden efteråret 2025, så står der bl.a. at ”projektet har vist, at der er et stort behov for rum, hvor grønlandske erfaringer kan blive hørt og taget alvorligt. Deltagerne giver udtryk for, at dialogerne skaber genkendelse, refleksion og en oplevelse af fællesskab.” 

Der står også i evalueringen, at Naapitta vil fortsætte sit ”arbejde med at udvikle og udbrede dialogfora samt styrke både interne og eksterne forsoningsprocesser. Der er fokus på at udvide målgruppen og sikre, at de erfaringer og den viden, der er opnået, kan komme flere til gavn. Kort sagt: Naapitta handler om at skabe rum for samtale, hvor mennesker kan dele, lytte og forstå – som et skridt mod en mere nuanceret og bæredygtig relation mellem Grønland og Danmark.” 

Tusarfik vil meget gerne komme i kontakt med personer, der har deltaget i dialogmøderne, for at høre om deres oplevelser og hvad de er kommet hjem med efterfølgende. 

Skriv til: redaktion@tusarfik.dk