Når stilhed misforstås

En stille dreng i et klasselokale. En familie, der virker lukket. Tegn, som let kan tolkes som mistrivsel – men som ikke nødvendigvis er det.

Netop den slags misforståelser forsøger organisationen Grønlandske Børn – Kalaallit Meerartaat at gøre op med gennem en styrket oplysningsindsats rettet mod fagpersoner i både Danmark og Grønland.

Siden midten af 2023 har indsatsen Styrket Sagsbehandling haft til formål at klæde sagsbehandlere og andre fagprofessionelle bedre på til at forstå grønlandske børn, unge og familiers livsvilkår. Og nu forlænges indsatsen yderligere to år. Det fremgår af Grønlandske Børns netop offentliggjorde årsberetning for 2025/2026, der gengiver organisationens resultater i det forløbne år – og hvad man kan forvente fremadrettet.

Flere får indsigt i grønlandsk kultur
Ifølge organisationen har næsten 1.000 fagpersoner allerede deltaget i temadage og oplæg, hvor fokus har været på kulturforståelse og sociale forhold. Alene siden 2024 er der blevet afholdt 33 arrangementer.

I den kommende projektperiode fra 2026 til 2028 udvides indsatsen, så også plejeforældre bliver en del af målgruppen.

Projektkoordinator Ivalo Parbst peger på, at netop plejefamilier spiller en central rolle. Hun siger:

”Plejefamilierne er en vigtig målgruppe. Som plejeforældre til et grønlandsk barn, er det vigtigt at have viden og indsigt i grønlandsk kultur og historie. Det er vigtigt for at kunne forstå barnets identitet, men også for at sikre et godt samarbejde med barnet selv og dets forældre”.

Bedre blik for forskelle
En erfaringsopsamling viser, at indsatsen allerede har haft en effekt. Fagpersoner oplever, at de er blevet bedre til at identificere både ressourcer og udfordringer hos familierne.

Samtidig har de fået et mere nuanceret blik på børns trivsel. Adfærd, der tidligere kunne blive opfattet som problematisk, kan i nogle tilfælde være kulturelt betinget.

Eksempelvis kan et barn, der fremstår stille eller indelukket, fejlagtigt blive tolket som mistrivsel – selv om det i en grønlandsk kontekst kan være helt almindeligt.

Over 1.300 børn og unge nået i 2025
Parallelt med oplysningsindsatsen har Grønlandske Børn i 2025 haft en bred vifte af aktiviteter rettet direkte mod børn, unge og familier.

I alt blev mere end 1.300 personer støttet gennem organisationens indsatser i Danmark og Grønland.

I Grønland deltog omkring 650 børn og unge i aktiviteter som bisidderordningen Najorti, sommercamps og fællesskabsprojektet Ikioqatigiinneq.

I Danmark har organisationen gennem blandt andet familieindsatsen Nuan, netværket Sisi for anbragte børn og unge samt forskellige ungeindsatser nået over 300 børn og unge og deres familier.

De seneste år har der været et særligt fokus på at styrke tilbuddene til unge, så der i dag findes fællesskaber for alle aldersgrupper op til 25 år.

Frivillige spiller en nøglerolle
Frivillige udgør en central del af organisationens arbejde. I 2025 deltog 125 frivillige i indsatserne, og ambitionen er at øge engagementet yderligere i de kommende år.

”Vores mål er et endnu stærkere frivilligt engagement, som kan styrke vores tilbud og være med til at sikre, at vi har kapacitet til at støtte de børn og unge, der har behovet. Frivillige yder en kæmpe indsats både ved at hjælpe med alt det praktiske omkring eksempelvis en weekendtur og ved at vise en vej som betydningsfulde voksne, der gerne vil støtte børn og unge i hverdagslivet”, siger generalsekretær Puk Draiby.

Fakta: Grønlandske Børn – Kalaallit Meerartaat (2025)