Smykker er nutidens amuletter

Guldsmeden fra Nuuk, Nadja Kreutzmann, gæstede Det Grønlandske Hus i København, for at fortælle om ”Smykker som amuletter”. Hun arbejder til daglig med sine kreationer af guld, sølv og forskellige slags sten i Nuuk på Tuapannguit, med naturen og dens ressourcer som inspiration til design og udtryk.

– Jeg bliver inspireret af det jeg ser på min vej; fjeldet, en fuglefod, et ravnenæb. Hverdagen bliver til smykker. Smykker har som regel affektionsværdi. Smykker er ikke bare smykker, fortæller Nadja Kreautzmann under sit foredrag med ca. 15 fremmødte.

Nadja Kreautzmann har bl.a. lavet ringe der kan stables oveni hinanden på fingeren, med kaffemik som tema. Hun har også lavet smykker, som illustrerer tang, men har også lavet snefnug, for at vise at alle har en plads i samfundet med hver deres specielle evne.

– Jeg har lavet smykker af snefnug. Hver snefnug er unikt og enorm skrøbeligt, men samlet er de stærke, for vi ser jo at en stor mængde sne kan blive til noget stærkt byggemateriale, siger Nadja Kreautzmann.

I grønlandsk mytologi har alting en sjæl, en Inua. Og netop den tilgang har Nadja Kreautzmann i sit arbejde med sine smykker.

– Måske bilder jeg mig det ind, men når jeg arbejder på mine smykker, så overfører jeg noget af min energi til det jeg arbejder på, mens de masseproducerede er enormt flotte, men de har ingen sjæl, siger Nadja Kreautzmann, som bl.a. bruger aftryk af en tørret lodde (ammassak) til udsmykning af sine smykker.

– Ammassat var livsvigtig føde, de blev samlet som forråd til vinteren, og kunne være afgørende for overlevelse. Amuletter blev netop brugt for at overleve. Fx noget fra et rensdyr for hurtighed, eller isbjørnens klo for styrke. I dag bruger vi symboler, som sender et signal om hvem vi er og hvad vi støtter. Palæstinas flag eller regnbueflaget.

Musik til smykket

Flere og flere mennesker omsmelter deres arveguld til noget nyt. Nadja Kreutzmann fortæller, at hun som regel taler med sin kunde om hvilken slags musik der skal brage igennem højtalerne, mens hun arbejder på deres guld.

– Jeg skal ikke arbejde på mine smykker, mens jeg er i dårligt humør. For den energi jeg udstråler – min Inua, bliver jo en del af smykket.

De gamle symboler og betydninger er vigtige i Nadja Kreautzmanns arbejde. Hun har sat sig ind i fx de gamle Inuit-tatoveringers betydninger sammen med tatovøren Maya Sialuk Edelfelt Koch Madsen.

– Perlerne i en nationaldragt blev ikke brugt pga. farverne og de mønstre der kommer af dem. De blev brugt pga. hullerne, som symboliserede beskyttelse. Jeg fandt fx ud af, at de prikker der bliver tatoveret på hænderne skulle være fem for at snyde de ånde onder fra at komme ind via øjne, næse og mund, siger hun og fortsætter:

– Jeg er helt vild med, at få amuletfunktionen ind i det vi har i dag. Jeg vil gerne have at folk skal kunne pynte sig med smykkerne og den vej vise deres respekt til Havets Moder, som var den vigtigste i vores traditionelle mytologi.