Samfund

Stop med alkoholmisbrug og spise spæk

- Så lige nu er der ikke noget at gøre. Og jeg går bare vi her som en tikkende bombe for blodpropper, fordi man ikke vil tjekke min familiehistorik. Det synes jeg er rystende, siger Margrethe Olsen.

Foto: Privat

Paornánguak Helene Kleist


1 maj, 2026



Margrethe Olsen har en sjælden sygdom, som fik hendes kolesteroltal til at stige voldsomt. Hun kan derfor bl.a. ikke tåle at drikke alkohol og drikker derfor ikke. Alligevel var anbefalingen fra overlægen på Kolding Sygehus, at hun først kan få hjælp, når hun var stoppet med sit alkoholmisbrug og spise spæk.

Overlægen på Kolding Sygehus’ hjerteafdeling gav Margrethe Olsen et enkelt blik, og konstaterede at hun både var en ung kvinde og var grønlænder. ”Du må stoppe med at drikke og spise spæk”, var overlægens anbefaling, og nægtede ellers, at undersøge hende. Det fortæller Margrethe Olsen til Tusarfik.

Margrethe Olsen er den eneste i Danmark, man kender til, som får højt kolesteroltal pga. hendes hormontal, og har i den forbindelse højere risiko for blodprop. Ved hendes første graviditet havde der været voldsomme komplikationer, så inden hun blev gravid igen havde hun tænkt sig at spørge Kolding Sygehus hvordan hun skulle forholde sig til det. Hun blev dog gravid forinden, men fik grønt lys mod, at de holdt øje med hende under hele graviditeten med skanninger og blodprøver. De skulle sikre, at der ikke var en blodprop på vej.

– Mine kolesteroltal begyndte at stige. Normalt ligger kolesteroltal på mellem 3 og 5. Ligger det på 7 skal man på medicin. 9 så bliver det alarmerende og 11 så burde man få blodprop. Ved min første graviditet lå mine kolesteroltal på 18,8. Ved min anden graviditet lå det på 9,8, og da jeg som 35-årig kom i overgangsalderen, lå det på 9,3, fortæller Margrethe Olsen.

Henvisning til hjerteafdeling

Margrethe Olsen blev fulgt af egen læge, som valgte at henvise hende til Hjerteafdelingen på Kolding Sygehus, da hendes kolesteroltal steg til 15,3 for nogle år siden.

– Jeg kan ikke tåle noget medicin som min egen læge kan udskrive. Alt med “statiner” tåler jeg ikke. Det er derfor min egen læge har henvist mig til Kolding Sygehus’ hjerteafdeling, så man kan finde ud af hvad man så kan gøre for mig. 

– Overlægen konstaterede at jeg var grønlænder og ung, og sagde: ”Jeg ved slet ikke hvorfor din læge har henvist dig”. Jeg svarer ham, at der var en grund til at jeg blev henvist, når jeg har så høje tal, hvor han svarede: ”Jamen, jeg ser ingen grund til, at jeg skal undersøge dig”.

Margrethe Olsen insisterede på at blive undersøgt, fordi hendes egen læge var dybt bekymret. Overlægen gav sig, og spurgte ind til Margrethe Olsens kost, og hendes alkoholforbrug, fordi hun måtte jo være bruger.

– Jeg svarede nej, for jeg kan ikke tåle alkohol. Men overlægen sagde at det måtte være den eneste forklaring på mit høje kolesteroltal. Jeg svarede at der måtte være en anden forklaring, fordi jeg ikke drikker. Hans svarede igen: ”Det må være den eneste forklaring”. Så hans anbefaling var, at jeg stoppede med at drikke og spise så meget spæk.

Margrethe Olsen forklarede overlægen, at hun kom til Danmark som 5-årig, og er vokset op med almindelig dansk kost.

– Jeg sagde til ham: ”Jeg spiser ikke spæk og jeg drikker ikke alkohol, for jeg bliver så syg”. Han sagde så, at han ikke så nogen grund til, at de skulle snakke mere sammen. Så rejste han sig op og åbnede døren. Jeg var så rasende at jeg var helt rød i ansigtet, og tårerne truede med at komme ud, fortæller Margrethe Olsen.

Ville ikke undersøge for genfejl

Bagefter skulle Margrethe Olsen ind til sygeplejersken for at fortælle om sin familiehistorik. Sygeplejersken så bekymret på hende, som fortalte om overlægens behandling. Det troede sygeplejersken ikke på, men valgte ikke at gå ind og spørge overlægen, da Margrete Olsen opfordrede hende til det.

Margrethe Olsens mormor døde pga. hjertet som 62-årig, onkel døde pga. hjertet som 58-årig, og hendes mor som 62-årig. Alligevel vælger overlægen ikke at få Margrethe Olsen ind til en gentest.

– Jeg insisterede på det, og overlægen gav sig. Der blev taget blodprøver, men jeg har ikke den typiske genfejl for danskere. Men sygeplejersken sørgede for, at jeg fik noget medicin for at sænke mit sukkertal, fordi det måske ville hjælpe med at sænke mine kolesteroltal. Men jeg kan ikke tåle medicinen så godt, så sygeplejersken fulgte mig nogle gange, men ikke overlægen, for han ville ikke se mig mere.

Margrethe Olsens medicinindtag blev justeret så hun kunne fortsætte med det. Nu spiser hun dem om aftenen i stedet for.

– Overlægen sagde, at han ikke ville spilde penge på medicin, som sygehuset må give, hvis man ikke kan tåle de her statiner til at sænke kolesteroltal. Den medicin kan kun gives, hvis man har den danske genfejl. Det har jeg jo ikke, og min familiehistorik var ikke nok. Jeg spurgte hvad jeg så kan gøre, hvor han svarede at det eneste der vil hjælpe, var at følge hans anbefaling, og det var at stoppe med at drikke og spise så meget spæk. Jeg var så rystet.

Stemplet som alkoholiker

Sygeplejersken henviste Margrethe Olsen til en diætist, fordi de høje kolesteroltal kunne være forbundet med hendes kost. Hun kom ind til diætisten en uge efter overlægen havde afvist hende.

– Da jeg kommer ind, siger diætisten at hun ikke kunne hjælpe mig hvis jeg ikke stoppede med at drikke. Jeg så mærkeligt på hende og spurgte hvorfor hun sagde det. Hun spurgte: ”Så, du drikker ikke?” Det svarede jeg nej til, og sagde at jeg ikke kan tåle alkohol.

Da Margrethe Olsen kommer hjem, sætter hun sig for at læse i sin journal, fordi hun undrede sig over hvorfor diætisten troede på, at hun drak.

– Jeg blev så chokeret, for jeg opdagede at overlægen havde skrevet at jeg var alkoholiker, og at han anbefalede, at jeg stoppede mit alkoholmisbrug og ændrede mine kostvaner.

Margrethe Olsen klagede over overlægens kommentar om at hun skulle være alkoholiker og fik det fjernet fra sin journal.

Margrethe Olsens egen læge fortsatte med at henvise hende til Kolding Sygehus indtil overlægen ved tredje henvisning svarede, at han kun kunne anbefale, at Margrethe Olsen fulgte de anbefalede råd han har givet tidligere. Margrethe Olsens egen læge spurgte overlægen om der var andre hjertelæger der måtte se hende, hvilket overlægen sagde nej til, for det så han ikke nogen grund til.

Tikkende bombe

Siden er Margrethe Olsen blevet henvist til Odense Universitetshospital, fordi man efterfølgende har fundet ud af, at det nok var Margrethe Olsens sukkertal, der får hendes kolesteroltal til at stige voldsomt. For hendes medicin mod sukkertal får hendes kolesteroltal til at sænke sig.

– Men jeg har heller ikke den genfejl, så nu står jeg her uden mulighed for hjælp for mine kolesterolproblemer.

Hvad så?

– Jeg kan kun følge lægens anbefaling: Ikke drikke og spise spæk. Men jeg gør jo ingen af dem, siger Margrethe Olsen med et grin.

Margrebe Olsen måtte stoppe sin hormonbehandling ifm. overgangsalderen, fordi kolesteroltallet steg for voldsomt, og hun derfor var i risiko for blodprop. Hjertelægen i Odense så heller ikke nogen grund til at gøre mere, fordi Margrethe Olsen ikke har den typiske danske genfejl.

– Så lige nu er der ikke noget at gøre. Og jeg går bare her som en tikkende bombe for blodpropper, fordi man ikke vil tjekke min familiehistorik. Det synes jeg er rystende.

Margrethe Olsen har pga. personlige årsager ikke sendt en klage til Patientklagenævnet, men har været i kontakt med en advokat, som ikke vil gøre noget ved sagen. Hun kom i kontakt med en fra Institut for Menneskerettigheder i forbindelse med borgermøde om hadforbrydelser i Det Grønlandske Hus i Odense i sidste uge.

Tusarfik har fået indsigt i Margrethe Olsens journal, der vedrører overlægens afvisning for yderligere undersøgelse og behandling af Margrethe Olsen, medmindre hun følge overlægens anbefaling om stoppe sit alkoholmisbrug og spise spæk.

Læs også Hadforbrydelser anmeldes stadig ikke

Reaktion fra Kolding Sygehus
Tusarfik har sendt følgende spørgsmål til Kolding Sygehus:
Hvordan forholder Kolding Sygehus sig til, at en patient bliver behandlet, som beskrevet foroven af en overlæge? Er det kutyme at patienter behandles alt efter hvilken etnisk baggrund de har?
På den baggrund har lægelig direktør Jane Stab Nielsen, Sygehus Lillebælt sendt følgende svar:
 
”Vi har desværre ikke mulighed for at udtale os om konkrete patientforløb. Men vi kan sige, at det er helt normalt, at patienter først bliver udredt og behandlet af en læge og derefter går til løbende, opfølgende kontroller eller behandling hos en sygeplejerske, sådan som det også er beskrevet her. Det er sådan, vores forløb på dette område er planlagt, og det er altså standard for alle patienter.
På Sygehus Lillebælt bestræber vi os altid på at se patienterne som hele mennesker og mere end bare deres sygdom. Vi tror på, at det giver de bedste og mest målrettede forløb tilpasset den enkelte patient og på lige præcis deres præmisser. Derfor kan vi godt i et forløb spørge ind til for eksempel patienternes baggrund. Men etnisk baggrund eller religion for den sags skyld, spiller naturligvis ingen rolle i vores behandling eller valg af behandling. Det ligger dybt i alle sundhedsprofessionelle, at alle patienter har ret til lige og relevant behandling. Det gør det også for medarbejderne på Sygehus Lillebælt.
Vi bliver naturligvis kede af det og er heller ikke tilfredse, når en patient har en dårlig oplevelse på vores sygehus, uanset hvad det skyldes. Det skal være godt og trygt for patienterne at komme her, og derfor inviterer vi også altid til dialog, hvis nogen er utilfredse eller ønsker at klage. Der er en vigtig læring for os i dialogen med patienter, der synes, at vi kan gøre det bedre. Derfor følger vi løbende op på tilbagemeldinger fra vores patienter, og derfor vil vi også opfordre patienten til at henvende sig i dette tilfælde, hvis hun ønsker dialog eller vil klage over forløbet.”