Vælgermøder i Aarhus og Aalborg: – Politikerne skal huske os, når de træder ind på Borgen

– Politikerne skal huske os, når de træder ind på Borgen

For at oplyse om grønlændernes forhold i Danmark, arrangerede Uagut vælgermøder i Århus og i Aalborg i weekenden. Trods få gæster, føles det godt, siger begge ordstyrere af arrangementerne.

Kandidater fra Socialdemokraterne, Venstre, Moderaterne og Enhedslisten sad i lørdags i den varme stol i Aarhus – klar til at møde en skare af grønlandske mulige vælgere, da landsorganisationen for grønlændere i Danmark, Uagut, inviterede til vælgermøde.

Her kunne borgere fra Grønland stille spørgsmål eller oplyse danske politikere om de forhold, de nu engang lever under.

Det fortæller ordstyrer ved arrangementet i Århus, Charlotte Nebel Pedersen:

– Vi er danske statsborgere, men vi kan have vanskeligheder ved sproget. Især i det offentlige system – kommuner eller sundhedsvæsenet. Derfor er der behov for tolke, også uden for de store byer.

Hvis det danske sprog ikke er ens modersmål, kan det føles ensomt og man kan føle en enorm afmagt. For man ved godt, hvad man vil sige, men de danske ord er ikke til at finde i ens mund.

Hvorfor? Fordi du er grønlænder

Charlotte Nebel Pedersen fortæller om to kvinder, der deltog, som begge har haft svært ved at få arbejde, fordi de er grønlændere.

– Vi hørte om en tidligere regnskabschef, der altid endte sidst i køen og ikke kunne få job, fordi hun var grønlænder. Det samme med en tolk, som manglede opgaver, fordi hun er grønlænder.

Netop tolke var et brandvarmt emne i debatten i Aalborg.

– Vi har hørt om borgere, der har henvendt sig til kommunen, men er gået der fra med flere spørgsmål end svar, siger ordstyrer ved arrangementet i Aalborg, Paninnguaq Falck-Petersen.

I Aalborg var det Venstre, Moderaterne, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, der havde fundet tid til et vælgermøde med fokus på grønlandske medborgere.

Selv havde de hørt om problematikken med tolke.

– Politikerne havde hørt om borgere, der bare var gået fra lægekonsultationer fordi der ikke var tolke til rådighed, siger Paninnguaq Falck-Petersen.

Ved begge arrangementer – altså både i Aarhus og Aalborg er ord som ’ligeværdighed’ dukket op.  

– Vi foreslog direkte, at man fjernede ordet ’grønlænderstiv’ fra ordbogen. Alt andet er ikke en ligeværdig behandling, siger Charlotte Nebel Pedersen.

Der er også det lille, men væsentlige ord, ’kulturforskel’.

– Som folk er vi grønlændere en smule tilbageholdende og kan være konfliktsky, og det fik politikerne også at vide, siger Paninnguaq Falck-Petersen.

I samme boldgade sagde Charlotte Nebel Pedersen:

– Danskerne kan også med fordel selv være mere åbne og spørge ’hvad kan vi hjælpe med?’

Paninnguaq Falck-Petersen fortalte desuden om en kvinde, der havde svært ved at sætte ord på en følelse i jobcentret.

– Relationen til sagsbehandleren var egentlig fin nok. De kunne sagtens tale sammen, men der var en form for mur. Hun manglede lige den sidste del i relationen, og det var at føle sig mødt og forstået.

Ham der, overthere

Noget andet, som begge debatter kom ind på, er USA’s præsident Trump. Ham har Charlotte Nebel Pedersen en helt klar holdning til.

– Jeg kommer aldrig til at kunne lide ham, men han har vækket Danmark fra en 300 år lang Tornerosesøvn, siger Charlotte Nebel Pedersen.

Trods frygt og trusler, har verdens interesse for Grønland gavnet landet på nogle områder.

– Der er en anden interesse og en stadig voksende respekt for grønlændere, siger Paninnguaq Falck-Petersen og fortsætter:

– Jeg håber det fortsætter.

TAK!

Både i Aalborg og i Aarhus var der ikke fyldte sale, men det hele gav mening alligevel, for begge arrangementer bliver betegnet som en succes.

– Vores mål er nået, for selvom der var få gæster, føles det som om de danske politikere forstod nogle ting og blev oplyst, siger Charlotte Nebel Pedersen, samtidig med at hun løftede sin pegefinger en smule:

– Glem os nu ikke, når I træder ind på Christiansborg, for vi er her endnu.

Også i Aalborg fik de omkring 55 deltagere noget ud af en sjælden debat med danske politikere.

– Det gav så meget – ikke blot for borgerne, men også for politikerne. Politikerne ærgrede sig over, at de kun bliver inviteret, når der er valgkamp. Dét vil vi holde dem op på, siger Paninnguaq Falck-Petersen.

Hun kan kun betegne arrangementet som en succes.

– Deltagerne følte sig hørt af politikerne. Og der var nogen, som ikke længere var i tvivl om, hvem de skulle stemme på.

Paninnguaq Falck-Petersen har siden modtaget mange beskeder af mennesker, der gerne ville sige tak.

– Der er meget arbejde, men der er også meget, der rykker sig, smiler hun.

Du kan deltage ved endnu et vælgermøde mandag den 23. marts 2026 fra klokken 17.00 til 19.00 i Det Grønlandske Hus i København.