Samfund
Det er dejligt, at grønlændere kommer til mig med deres problemer og bekymringer
Louise Elholm, Venstre, har som den eneste folketingskandidat og medlem af Folketinggets Grønlandsudvalg svaret på spørgsmål fra Tusarfik.
Foto: Marie Hald/Folketinget
Louise Elholm, folketingskandidat for Venstre, vil fortsætte det arbejde Aaja Chemnitz har løftet i Grønlandsudvalget, hvis hun bliver genvalgt i Folketinget tirsdag. Hun var den eneste fra Grønlandsudvalget i Folketinget, der svarede på spørgsmål fra Tusarfik.
Folketingets Grønlandsudvalg har 29 medlemmer inklusive formanden og næstformanden. Udover medlemmerne fra Grønland, Aaja Chemnitz og Aki-Mathilda Høegh-Dam, var der fem andre medlemmer af udvalget, som ikke genopstillede til dette folketingsvalg. Tusarfik sendte derfor fire spørgsmål om grønlændere i Danmark, grønlænderes rettigheder og rigsfællesskabet til 22 folketingskandidater. Kun Louise Elholm fra Venstre brugte tid på at svare på dem.
1. Hvad er din holdning til hvorvidt grønlændere i Danmark skal have en status som et nationalt mindretal, som det tyske mindretal er i Sønderjylland?
2. Er du for eller imod, kan du så forklare hvad dine bevæggrunde er for din holdning?
– Det er en interessant tanke at anerkende grønlændere som et nationalt mindretal. Jeg ved endnu ikke, hvad det ville have af betydning. På den positive side ville man som bosiddende i Danmark have mulighed for at definere sig selv som grønlandsksindet. Men der findes også nogle ting, som skal undersøges afklares nærmere. Ligesom der er et tysk mindretal i Danmark, er der et dansk mindretal i Tyskland. Begge har særlige rettigheder. Skulle et grønlandsk mindretal i Danmark modsvares af et dansk mindretal i Grønland? Hvordan gør man det inden for samme rige? Det tyske mindretal i Danmark er koncentreret i det samme område af Danmark og har skoler og kirker, som de selv driver. Hvordan skulle man gøre det i forhold til grønlandsk sindede?
Læs også om Jakob Larsens valgkamp til Folketinget:
Det handler om værdighed, muligheder og gensidig forståelse
3. Tvangsfjernelser af grønlandske børn, adoption af grønlandske børn og diskrimination og racisme mod de grønlandske studerende er bl.a. nogle af de udfordringer Grønlandsudvalget har beskæftiget sig med. Hvordan har du tænkt dig at arbejde videre med de problemstillinger for at forbedre situationen og rettighederne for grønlændere i Danmark?
– Jeg håber, at jeg får mulighed for at arbejde videre med tvangsadoptioner, spiralsagen, forskelsbehandling af grønlændere og alle de andre ting, som vi har arbejdet med i denne periode. Jeg synes, at det er rigtig dejligt, når grønlændere kommer til mig med de problemer og bekymringer, som de har. Det giver mig mulighed for at handle på dem. Aaja har været rigtig god til at løfte sagerne i udvalget. Jeg håber, at jeg får muligheden for at fortsætte det arbejde sammen med de kommende nye grønlandske folketingsmedlemmer.
4. Hvordan vil du sikre at den generelle viden om Grønland og grønlændere kan blive forbedret blandt befolkningen?
– Det er vigtigt for mig at bidrage til forståelsen mellem Danmark og Grønland. Jeg håber, at jeg kan bidrage med at fortælle og forklare, lytte og vise interesse. Jeg vil arbejde for, at vi får bundet vores forskellige dele af Rigsfællesskabet bedre sammen – både for voksne og børn.
